1600 Challenge   10/05/18

Dankemi Racing klar til FDM Jyllandsringen
Efter 3 ugers pause er Lukas Staub klar til årets anden afdeling af Yokohama 1600 Challenge.
Denne skal køres på FDM Jyllandsringen sammen med bl.a. Danish Thundersport Championship, der har deres sæsonstart.

Dankemi Racing havde en fin debut på Padborg Park, hvor tiderne blev forbedret med næsten to sekunder henover weekenden. Kan det samme lade sig gøre på FDM Jyllandsringen denne weekend, ser tingene rigtig positive ud.

Aktuelt indtager Lukas Staub 18. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet, men feltet er stadig utroligt tæt, så der er rig mulighed for avancement.


(Foto: JJ Media)

Weekenden afvikles på en lidt mere traditionel måde denne gang, med to gange kørsel om lørdagen, efterfulgt af begge løb søndag. Ved sæsonåbningen var der kørsel på banen hele 3 gange lørdag, og kun en enkelt søndag. Dermed har både kører og team lidt mere tid til at reflektere over tingene denne gang, og få bilen justeret ind, så den yder bedst muligt.

Bilen er jo stadig forholdsvis ny for holdet, så der er stadig mange ting at lære på den. Heldigvis ser vejret ud til at blive stabilt og solrigt gennem hele weekenden, så der er direkte mulighed for at sammenligne kørslen på banen fra gang til gang. I Padborg var det lidt sværere, da temperaturerne ændrede sig en hel del fra morgen træningen til eftermiddagsløbene.

Den grå og røde Suzuki Swift Sport med nummer 11 i ruden er i hvert fald toptrimmet til weekendens udfordringer, og i kraft af flere samtaler med motorsport coach Tommy Schröter, bliver Lukas også bedre og bedre mentalt forberedt til hver kørsel på banen, samt ikke mindst forbedrer ideallinjer, bremsepunkter m.v. ude på banen.


(Foto: JJ Media)

Hvis man ikke har mulighed for at komme til racerbanen lidt uden for Silkeborg denne weekend, er der også mulighed for at følge med hjemmefra. Lørdag bliver der streamet på www.YouTube.com/danishthundersport og så kan Løb 1 om søndagen følges direkte på TV2 Sport eller TV2 Play.

Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):

Lørdag
Træning 10.40
Kvalifikation 12.45

Søndag
Løb 1 12.45
Løb 2 16.20

Dankemi Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Lukas Staub
  • Jyllandsringen
  • 13/05/18 - Jyllandsringen - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk