Danish Endurance Championship   11/05/18

RoLa Racing viste farten på Djursland
DEC - Danish Endurance ChampionshipRoLa Racing fik for alvor vist farten, da åbningsløbet på Danish Endurance Championship blev kørt på Ring Djursland.
Holdet med base nær Hedensted var til start med deres BMW E46 M3, som henover vinteren var blevet optimeret hjemme på værkstedet.

Brian Mikkelsen og Kenneth Løndal var de to kørere bag rattet denne weekend, og den hurtige duo fik bilen kørt ind på 3. startposition til løb 1, og Pole Position til løb 2.

DEC har et nyt afviklingsformat i 2018, hvor der skal køres to løb af en times varighed, hvor der skal skiftes kørere halvvejs.

Det første løb skulle køres lørdag eftermiddag. Det blev til en rigtig fin start for Kenneth i bilen, men efter få omgange måtte han køre i pit, da der var problemer med benzinen på bilen. Det så ud til at problemerne var blevet løst, men få omgange efter måtte han ind igen.

Holdet var helt nede og vendte som 20’er generelt i det 24 bils store felt. Efter kørerskiftet kom Brian i bilen, og var samtidig heldig med at der kom Safety Car på banen, hvilket gjorde at hele feltet blev samlet igen.

Han gav den virkelig gas, og fik overhalet 13 biler inden målflaget, så holdet sluttede på en generel 7. plads i løbet, men vigtigst af alt, på 3. pladsen i SP2 klassen. Dermed var sæsonens første pokaler i hus.

Søndag var dog en helt ny dag, og med Brian Mikkelsens Pole Position havde holdet gode forudsætninger for et godt slutresultat. Han kørte nogle gode omgangstider og hold føringen i klassen gennem de første 20 minutter af racerløbet.

Kort tid inden førerskiftet skulle foretages kom der dog nogle meget grimme lyde fra bagtøjet på bilen, hvilket gjorde at en skuffet teamchef måtte parkere bilen, uden at Kenneth fik en eneste omgang i søndagens løb.

Men teamet nød alligevel deltagelsen i weekenden, og er rigtig glade for det nye løbsformat, som de ser frem til at deltage i igen om godt en måned, når den anden afdeling af Danish Endurance Championship skal køres på norske Rudskogen den 16.-17. juni.

RoLa Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Brian Mikkelsen
  • Ring Djursland
  • 06/05/18 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk