24H Series   17/05/18

Scangrip Racing klar til nye udfordringer efter veloverstået 24 timers løb på Nürburgring
I week-endens ADAC 24h løb på Nürburgring/Nordschleife deltog det danske team Scangrip Racing i deres BMW 335i i SP8T klassen med kørerne Niels Borum (DK), Claus Grønning (DK), Wayne Moore (NZ) og Michael Eden (NZ).


(Foto: 1Vier)

Det var med en erfaren kørerbesætning; Wayne Moore har kørt løbet 24 gange, Claus Grøning 9 gange, Niels Borum 8 gange og Michael Eden 7 gange.

”Efter Dubai 24h i januar, hvor vi måtte udgå med en ødelagt gearkasse, blev bilen gennemgået i alle ender og kanter, og havde blandt andet fået ny gearkasse og 24 timers løbet på Nürburgring er på mange måder et ekstremt løb, der er hård ved materiellet, og er en god prøve for om det hele nu kan holde”, udtaler Niels Borum. ”

Heldigvis viste anstrengelserne at bære frugt, for teamet gennemførte løbet uden tekniske problemer og blev nr. 5 i SP8T klassen.

”Bilen kørte upåklageligt igennem hele løbet, der som vanligt bød på omskiftende vejrforhold, mange uheld, til tider tæt trafik og oven i købet i den sidste del blev rødflaget i godt halvanden time grundet tæt tåge. Da der af forskellige årsager havde sneget sig GT4 biler ind i vores klasse kunne vi godt se, at de i hvert fald skulle udgå for at vi havde en chance for en plads på podiet, og da det ikke skete, er vi tilfredse med både at have gennemført det hårde løb og med 5. pladsen i klassen. Dertil skal så lægges at vi kørte os mere end 50. pladser op i det generelle klassement og dermed endte i top 100”.


(Foto: 1Vier)

”Efter at have kørt løbet i 8 år i træk kan jeg kun sige, at det er og bliver det mest ekstreme langdistanceløb i verden. Du kan planlægge alt det du vil inden løbet, men omstændighederne under løbet gør, at du hele tiden må justere planerne. Vi kørte i tørvejr fra løbsstarten om eftermiddagen og indtil ved 3 tiden om natten, med faste 2 timers stints, men så kom der voldsom regnvejr og ringe sigtbarhed, og det betyder pludselig langsommere omgangstider for alle, hvilket så igen betyder, at stintene bliver længere. Wayne Moore, som lige var kommet i bilen, da regnen kom, endte med at køre et stint på næsten 3 timer, og det er supersejt, når der er mørkt, glat, ringe sigtbarhed og uheld overalt på banen.”

Efter det veloverståede 24 timers løb på Nürburgring forbereder Scangrip Racing sig nu til den næste udfordring, som er 12 timers løbet på Imola fra d. 24. til 26. maj.


(Foto: 24h Series)

Scangrip Racing


Læs mere om:
  • Claus Grønning
  • Niels Borum

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport