1600 Challenge   20/06/18

Mathias Valentin: Tung weekend venter
Der venter Mathias Valentin en tung weekend, når den 3. afdeling af Yokohama 1600 Challenge skal afvikles på Padborg Park.
Den 18 årige racerkører fra Gørlev havde nemlig den perfekte weekend for 6 uger siden, med to sejre ud af to mulige, og så dikterer reglementet, at der skal 80 kg succesballast med i bilen.

Til alt held, har han som førende i DIF Danmarksmesterskabet en god margin til manden på andenpladsen, så der er lidt at tære på, såfremt de 80 ekstra kilo ikke kan hjembringe helt de samme resultater denne weekend. Meeeen – dobbeltsejren sidste gang blev trods alt også kørt hjem med den samme ballast i bilen, så det er langt fra umuligt at gentage denne gang.


(Foto: JJ Media)

De tre nærmeste konkurrenter i mesterskabet skal også have vægt med, men ikke nær så meget som Mathias. Så det kan være at det pludselig bliver nogle helt andre kørere, som han skal kæmpe imod denne weekend.

Det er anden gang i år at den sølvgrå Suzuki Swift Sport med nummer 5 i ruden skal indtage Padborg Park i forbindelse med en løbsweekend, hvor teamet tilmed også havde en testdag tilbage i april måned. Så der er efterhånden ved at have været mange kilometer sønderjysk asfalt under hjulene. Alene på den første løbsweekend blev det til 120 km, svarende til 56 omgange rundt på banen.


(Foto: JJ Media)

Vejrudsigten siger aktuelt tørvejr gennem hele weekenden, men ellers blev der kørt en masse omgange i regnvejr på testdagen, så holdet skulle gerne være forberedt på begge dele.

Mathias Valentin og resten af holdet er i hvert fald klar til at give det fuld gas igen denne weekend, og forhåbentlig forsvare føringen i DIF Danmarksmesterskabet.

Der bliver desværre ikke sendt tv fra Padborg Park denne gang, men så kan vi kun opfordrer til at man tager af sted til det sønderjyske, og følger holdet helt tæt på.

Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):

Lørdag
Træning 10.05
Kvalifikation 14.40

Søndag
Løb 1 09.50
Løb 2 14.40

Blom Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Mathias Valentin
  • Padborg Park
  • 24/06/18 - Padborg Park - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto