DTC   15/07/18

Kasper H. Jensen udbygger føring med årets anden finalesejr
DTC - Danish Thundersport ChampionshipStark Racing vandt alle tre løb på Rudskogen Motorsenter
I finalen for MASCOT Danish Thundersport Championship på Rudskogen Motorsenter formåede Kasper H. Jensen at udbygge sin føring i mesterskabet. Det lykkedes nemlig køreren fra Stark Racing at føre finalen fra start til mål.

Allerede på den første omgang formåede Kasper H. Jensen at trække 1,7 sekunder fra Lasse Sørensen, og dette forspring fik han siden udbygget til 2,8 sekunder, inden han på den afsluttende omgang valgte at slappe af, så Lasse Sørensen kunne komme tættere på.


Kasper H. Jensen vandt første kvalifikationsheat og finalen på Rudskogen Motorsenter ved årets fjerde afdeling af MASCOT Danish Thundersport Championship.
(Foto: Morten Alstrup)

Bag 2016- og 2017-mesteren var der til gengæld kamp. Det var Max Klinkby-Silver – der havde vundet andet kvalifikationsheat – der holdt denne position, men presset fra Jan Magnussen bagved var hårdt. Sjældent var der mere end fire tiendedele af et sekund mellem de to, og på den niende omgang var Jan Magnussen forbi, og her blev han, selv om han frem mod det ternede flag blev skygget af Max Klinkby-Silver.

Efter sin snurretur i kvalifikationsheat 2 måtte Jacob Mathiassen starte nede i rækkerne i finalen, men han formåede at køre sig frem på en flot sjetteplads i finalen foran teamkammeraterne Dennis Lind og Frederik Schandorff, og han kunne tillige lade sig kåre som bedste Rookie. Bedste U21-kører blev Filip Sandström, mens Kim Lund var bedste Mascot Cup-kører.

Morten Alstrup

DTC Motorsport A/S


Læs mere om:
  • Kasper H. Jensen
  • Rudskogen Motorsenter
  • 14/07/18 - Rudskogen Motorsenter - DTC

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto