Danske Nicolai Kjærgaard ærgrer sig efter weekendens engelske formel 3 løb på Spa-banen i Belgien, der endte som en halvlunken affære. Men selvtilliden er intakt, og den 18-årige esbjergenser ser frem til Brands Hatch om 14 dage. (Foto: Nicolai K Racing)
Danske Nicolai Kjærgaard fik en noget uheldig start på anden del af sæsonen i det engelske formel 3 Grand Prix.
Den 18-årige førstekører hos det legendariske Carlin Team havde ellers set frem til 5. afdeling, som var henlagt til Spa-banen i Bruxelles, fordi banen både er bredere og længere og matcher Nicolais talent for overhalinger.
”Tidtagningen var ikke, som den skulle være, så jeg startede som 12’er i første heat lørdag og kørte mig frem til en femteplads. Søndag startede jeg som nummer 13, kørte mig op på en 6.-7. plads, men faldt tilbage og endte på 12. pladsen. ”
(Foto: Nicolai K Racing)
”3. løb startede helt OK. Men så var jeg i nærkontakt med en teamkammerat, og det bevirkede, at ophænget til mit højre baghjul knækkede, så jeg måtte udgå af løbet, siger en ærgerlig Nicolai.”
Han ligger fortsat på en 2. plads i den samlede stilling efter svenskeren Linus Lundquist.
(Foto: Nicolai K Racing)
”Min nærmeste konkurrent på 3. pladsen havde også en del problemer på Spa, men Lundquist er stukket af, må jeg erkende. Nu koncentrerer jeg mig i stedet om at få de gode takter tilbage og få nogle gode løb som i starten af sæsonen. Vi kører allerede igen om 14 dage og denne gang på Brands Hatch. Den plejer jeg at have det godt med”, siger Nicolai Kjærgaard.
Nicolai K Racing
Læs mere om: Nicolai Kjærgaard |