Rally   01/08/18

Vindere vender tilbage til årets Rallyshow i Fårvang
Når årets Birch / Tvilum Rally Show køres fredag den 10. august, er der tale om et jubilæum. Det er nemlig 40. udgave af det, der med tiden har udviklet sig til at blive Danmarks mest traditionsrige rallysprint, som køres. Og når løbet afvikles på den anden augustfredag i Fårvang i byen mellem Aarhus og Viborg, sker det bl.a. med et gensyn med to af løbets tidligere vindere på deltagerlisten.

”Løbsleder Freddy Pedersen spurgte mig til Djurs Rally, om jeg ikke skulle ud at køre, og da det er jo er min gamle motorklub – Kjellerup og Omegns Motorklub – som står bag, og det samtidig er jubilæum, var det klart, at jeg skulle være med,” lyder det fra Kristian Poulsen.


Kristian Poulsen - som vandt i 1999 - skal køre denne Skoda Fabia R5 ved årets Birch Tvilum Rallyshow

I 1999 vandt han løbet i en Ford Escort WRC. Siden skiftede karrieren til baneløb, hvor han efter to sejre på Le Mans kunne sætte et solidt punktum med et verdensmesterskab blandt sportsvognskørerne i 2014.

”Jeg savner ikke sportsvognsløbene. Kun når der er Le Mans på fjernsynet,” siger Kristian Poulsen, der med familieteamet Poulsen Motorsport er vendt tilbage til rallysporten, hvor han ved Birch / Tvilum Rallyshow kører i en Skoda Fabia R5. ”Jeg kan godt lide det teamwork, der er mellem co-driveren og køreren. Det er noget anderledes end banesport.”

En anden tidligere vinder, man kan få et gensyn med den 10. august, er Brian Madsen.

”Det sjoveste ved løbet i Fårvang er traditionen omkring det,” siger Slagelse-køreren, som tre gange – 2007, 2008 og 2010 – har vundet løbet, og som vender tilbage. I en af de klassiske rallybiler, han har. Planen er at køre i den forhjulstrukne Peugeot 306 Maxi, som han vandt løbet med i 2010.


I 2010 vandt Brian Madsen sidste gang Birch Tvilum Rallyshow. Nu er han tilbage i sin nærmest klassiske Peugeot 306 Maxi fra dengang.

”Vel vidende at vi nok ikke har en chance i generalklassementet, vil jeg gerne vise nogle af de unge talenter, som kører i forhjulstrukne biler, at vi stadig kan være med,” siger han.

”Jeg synes, at det er fantastisk, at en Peugeot har bygget en 306 Maxi til rallybrug, og at – når vi føler det oprindelige homologering, der gjaldt dengang – stadig kan være med fremme.”

Birch / Tvilum Rally Show er et af de mest traditionsrige motorsportsarrangementer i Danmark og afvikles fredag den 10. august 2018. · Birch / Tvilum Rally Show afvikles sammen med Birch / Tvilum Classic Show. · Birch / Tvilum Rally Show og Birch / Tvilum Classic Show afvikles i forbindelse med det årlige Fåremarked i industrikvarteret i Fårvang, som ligger ved hovedvej 26 mellem Viborg og Århus. · Læs mere på:
www.rallyshow.dk

Kjellerup og Omegns Motorklub

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 10/08/18 - Fårvang - Rally

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport