Copenhagen Historic Grand Prix er klar til at begynde 2018-versionen af den historiske begivenhed, og på område ved Bellahøj er et rekordstort antal udstillere klar til at tage imod de titusindvis af gæster og publikum som over weekenden forventes at besøge den tidligere Dyreskueplads, som er fundamentet for det enorme udstillingsområde, ryttergård og Bellahøj Park, som racerkørerne til arrangementet for længst har døbt den godt 2,4 km lange racerbane i København.
Flere end 250 historiske racerbiler er tilmeldt i syv historiske racerklasser, flankeret af den moderne Legend- og DTC-serie samt flere opvisningsløb og velgørenhedsarrangementet Race for Riget, hvor publikum kan købe en passagertur ved siden af en racerkører. Alle indkørte midler i Race for Riget doneres ubeskåret til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.
Det store deltagerantal er ny rekord for det københavnske by-løb, der afholdes for 18. gang i Hovedstaden og CHPG håber at dagens mange indslag vil være til stor underholdning og byde på spændende motorløb fra morgen til aften. Ét af højdepunkterne bliver det traditionsrige Royal Pro/Am, hvor en professionel racerkører deler racerbil med en amatør. Det er også her, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og den 9-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen er til start. Andre store navne i klassen er den tidligere Formel 1 verdensmester Damon Hill samt den danske Le Mans-vinder Michael Christensen.
Vejrudsigten lover tørvejr og solskin over Bellahøj Park igennem, hvor programmet begynder kl. 8.30 og sidste finale heat er kørt søndag kl. 17.15.
Billetter kan købes direkte ved de fire indgange til området. Priser begynder fra 350 kr.
Vi glæder os til at se Jer!
CHGP
Læs mere om: Bellahøj (Gadeløb)05/08/18 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP |