Superbike - DK   22/08/18

René Prang på Jyllandsringen i den kommende weekend.
Roadracingkøreren René Prang er med igen, når 2. afdeling af DM i Danish Superbike, køres på Jyllandsringen i weekenden d. 25. & 26. august.
Løbet er René Prang´s debut med den nye Ducati Panigale V4 S på Jyllandsringen, hvilket han glæder sig meget til.

René Prang får selskab i pitten og på banen, af sin tidligere protege Alex Schacht, som han havde det sportslige ansvar for i sin tid som eliteansvarlig og træner for roadracingtalenterne under Dansk Motorunion.


Ducati Panigale V4 S
(Foto: Dan Stenstrup Pedersen)

Alex Schacht har udviklet sig meget siden da, og kører nu som professionel, og deltager i VM i serien: Superstock 1000. Aleks gør det rigtig godt på en Ducati V4. På Jyllandsringen stiller Alex Schacht op på en Ducati magen til René Prang´s, og skal således dyste med sin gamle lærermester, så man kan roligt glæde sig til at opleve Alex Schacht og René Prang i selskab og dyst på Jyllandsringen, sammen med alle de øvrige konkurrenter.


Koncentration før start
(Foto: Erling Prang)

Ved 1. afdeling af Danish Superbike, som blev kørt på Ring Djursland i juni måned, erfarede René Prang at konkurrencen forrest i feltet er blevet rigtig skrap. Alligevel formår den erfarne roadracer, fortsat at være med i kampen om de førende pladser. De to løb på Ring Djursland gav en 6. og en 5. plads, hvilket René Prang var udmærket tilfreds med, selv om han gerne havde set sig placeret længere fremme, men alt taget i betragtning, så var det allerførste løb med den nye Ducati Panigale V4 S.

Siden løbene i juni har René Prang trimmet Ducatien yderligere, og været en tur i Tyskland og testet maskinen med forskellige opsætninger. Han benyttede samtidig også lejligheden til at deltage i den hollandske løbsserie: ”Dutch Ducati Challenge”, hvor han opnåede to podiepladser som henholdsvis nr. 3 og nr. 2, og leverede desuden løbets hurtigste omgang i sidste løb.
René Prang håber også at budgettet rækker til Finaleløbet i serien, der køres 14-15. oktober på Oshersleben i Tyskland.


René Prang med knæet i asfalten
(Foto: Dan Stenstrup Pedersen)

René Prang ser frem til løbene på Jyllandsringen, som han i øvrigt debuterede på i 1990. Netop Jyllandsringen har René Prang gennem årene betragtet som sin hjemmebane. Selv om han har været med i mange år, og er i gang med sin 29. sæson, kører han fortsat for at være med i front, og vil også denne gang, sammen med konkurrenterne, gøre sit til at give publikum nogle underholdende og spændende roadracingløb.

Erling Prang


Læs mere om:
  • René Prang
  • Jyllandsringen
  • 26/08/18 - Jyllandsringen - Superbike - DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto