Lukas Staub har haft fuld gang i mekaniker teamet siden det seneste løb i Yokohama 1600 Challenge.
Derfor står der igen en skinnende flot rød og sølvgrå Suzuki Swift Sport med startnummer 11, når årets 5. afdeling bliver kørt på FDM Jyllandsringen, i forbindelse med Grand Prix Danmark.
Dankemi Racing havde en blandet weekend ved det seneste løb på Lausitzring, hvor det blev til en rigtig flot 5. plads i fredagens løb, mens lørdagens løb endte med store uforskyldte skader på bilen, da en konkurrent spandt rundt lige foran Lukas, uden han havde en chance for at undvige.
Derfor er mere eller mindre alt karosseri foran kabinen blevet skiftet. Heldigvis overlevede motoren og gearkassen, men stort set alt andet er blevet skiftet.
(Foto: JJ Media)
Holdet fra Kolding indtager aktuelt 11. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet, og står på spring til top-10, såfremt at den kommende weekend forløber gnidningsfrit.
Lukas har sæsonen igennem vist en imponerende forbedring af resultaterne, hvor han stille og roligt er kravlet længere og længere op på resultatlisterne, for hver weekend at der er blevet kørt.
Målet for weekenden denne gang må være at holde sig i top 8 i begge løb, og få to gode løbsresultater kørt hjem. Reglementet i Yokohama 1600 Challenge siger at man bytter rundt på top 8 løbsresultatet fra løb 1 til startopstillingen i løb 2. Så Er man allerede i top 8 i det første løb, kan alting ske i det anden løb.
Da der er ekstra prestige omkring Grand Prix Danmark, er der dog også et par ekstra kørere som har fundet bilerne frem. Nogle af de kørere kunne godt ske at blande sig i toppen af løbene, så det er en ekstra faktor, som kan være svær at forudsige.
(Foto: JJ Media)
Da der er rigtig mange kørere og rigtig mange klasser som gerne vil deltage til Grand Prix Danmark, starter arrangementet allerede fredag eftermiddag, hvor de første træninger køres.
Har man ikke mulighed for at kigge forbi banen, kan man også følge løb 2 hjemmefra på TV2 Sport samt TV2 Play.
Forhåbentlig er Lukas Staub og Dankemi Racing der hvor kameraerne fokuserer, så man kan følge hans løb. Men ellers er der jo ikke andet for, end at man selv må ud at kigge på racerbanen.
Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):
Fredag
Træning 16.10
Lørdag
Kvalifikation 13.00
Løb 1 17.35
Søndag
Løb 2 11.25
Dankemi Racing
JJ Media Læs mere om: Lukas StaubJyllandsringen26/08/18 - Jyllandsringen - 1600 Challenge |