To Formel 4 løb skulle gennemføres på COTA for Aske Nygaard Bramming. Debutanten havde imponeret i testen sidste weekend, og tro mod det satte han bilen på en solid P7 i kvalifikationen.
US Motorsport, may we introduce...
Aske Nygaard Bramming! Heat 1 skulle ende dramatisk, men det startede flot. Aske tog sjettepladsen og kæmpede et par omgang om femtepladsen. Med sublim kørsel og alle banekameraerne fokuseret på sig, begyndte Aske at trække fra og havde lidt luft ned til sjettepladsen. Desværre overstyrede Aske ud af sving 19 og tog sig en 180 graders snurretur. Uheldigvis trillede bilen en lille smule ind på banen igen, og en af Askes teamkolleger ramte ind i hans baghjul. Race over for Aske.
(Foto: Claus Nygaard)
Det koster faktisk voldsomt meget energi at rejse sig ovenpå sådan en igen, men, sædvanen tro, gik Aske igang med mentalt at fokusere på søndagens løb, mens mekanikerne i teamet begyndte at bygge en smadret bil op igen.
I F4 US Championship sætter de gridden til heat to ud fra bedste omgangstider i heat et. Heldigvis havde Aske allerede lavet 12. bedste tid før uheldet, så der var forhåbninger om ikke at skulle starte som nummer 33.
(Foto: Claus Nygaard)
Heat to, og Aske havde fået 8 pladsers straf i alt. 5 for at være årsag til en kollision og 3 for at være årsag til sessionen skulle stoppes. Dermed en startplacering som nummer 20. Det så svært ud.
(Foto: Claus Nygaard)
Aske kom fint igennem sving 1, hvor to konkurrenter svingede rundt, P18, lidt senere crasher to andre konkurrenter, gult flag overalt og Safety Car kommer på banen, Aske var P16. På omgang fem havde Aske overhalet sig frem til P12 og i sving 1, snuppede han endnu en konkurrent - P11 - et crash længere nede i feltet gav endnu en Safety Car, men på omgang syv kunne de race frit igen. En omgang senere var Aske P9. På sidste omgang sætter Aske endnu en perfekt eksekveret overhaling op og slutter på P8. YES; oprejsning fra heat 1.
(Foto: Claus Nygaard)
Aske vender hjem tirsdag morgen, efter at have gjort et solidt og godt indtryk i amerikansk F4. Nu vender han hjem til sponsorarbejde og forberedelse. Forhåbentlig til en sæson i US til næste år.
Olav Langdahl Læs mere om: Aske Nygaard Bramming |