Rally   29/10/18

FN Rally – Frank Nielsen og Per Brodersen forsvarede deres topplaceringer i DM sammenhæng.
Lørdag den 27. oktober kl. 12.00, blev sidste afdeling af både Danmarksmesterskabet i rally, Mini Rally Syd turneringen og R2 Super Rally Cup’en flaget i gang i gang fra Arena Aabenraa i Sønderjylland.

Efter en effektiv og god sæson i de foregående fem afdelinger om Danmarksmesterskabet og R2 Super Rally Cup’en, og 3 afdelinger om Mini Rally Syd mesterskabet, skulle de sidste af årets pokaler fordeles lørdag aften efter Rally Sønderjylland.

Teamet har haft en forrygende sæson med topplaceringer hele vejen igennem sæsonen, og havde indtil Rally Sønderjylland haft en sæson uden uheld og tekniske problemer. Frank Nielsen og Per Brodersen har gennemført alle løb de har deltaget i.


Frank Nielsen og Per Brodersen har haft en fantastisk 2018 sæson, og kører flere topplaceringer hjem
(Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen)

Rally Sønderjylland skulle dog vise sig at give store udfordringer. Allerede på den første hastighedsprøve svigtede servostyringen i bilen, så Frank Nielsens armmuskler kom på overarbejde. En rallybil med så mange hestekræfter er vanskelig at holde på ret kurs, når alle bilens kræfter bliver overført til kørerens overkrop. Det viste sig i servicepausen efter den 3. af 7. hastighedsprøver, at servostyringen ikke kunne repareres, så der var med stor spænding at Frank Nielsen og Per Brodersen satte sig i rallysæderne for at køre de sidste 4 hastighedsprøver.

Var Frank Nielsen i træning, og kunne armene stå strabadserne i gennem? Var det muligt at gennemføre Rally Sønderjylland uden pointtab, så de foreløbige placeringer inden løbet kunne forsvares?

Ja, det var muligt. Da pointregnskabet kunne gøres op hen ad lørdag aften, kunne teamet konstatere at året skulle blive et at de bedste i rallykarrieren. Frank Nielsen og Per Brodersen blev flere gange kaldt på sejrsskamlen, og kunne tage hjem med favnen fuld af pokaler og medaljer.

Først og fremmest kunne Frank Nielsen og Per Brodersen tage hjem med en flot 3. plads i klasse 4 i dagens rally. Det betød at 2. pladsen i Danmarksmesterskabet i klasse 4 var sikret efter det kørte 6 afdelinger. Dernæst blev 2. pladsen i R2 Cup’en sikret. Her køres der imod de øvrige R2 klassificerede biler. Endelig blev det også til en podieplads som nr. 3 i den dansk/tyske Mini Rally Syd turnering.

Værd at nævne den flotte placering som nr. 4 i Dansk Super Rally, hvor der køres alle mod alle i hele rallyet. Dansk Super Rally bliver beregnet efter et sindrigt system, hvor deltagerne resultaterne beregnes så både 2- og firehjulstrukne biler kan konkurrere mod hinanden, uanset alder og motorstørrelse.


Frank Nielsen og Per Brodersen havde et hårdt rally, som blev kørt uden servostyring
(Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen)

Per Brodersen udtaler efter Rally Sønderjylland:
”En helt fantastisk sæson i dansk rally blev for Frank og jeg afsluttet i dag, selvom dagen i dag ikke lige helt gik vores vej. På trods af en manglende servostyring, sluttede vi alligevel på 3. pladsen i klasse 4, ud af 20 deltagere, og som nr. 16 generelt af alle 86 startede. Hele vores sæson har været fantastisk stabil, bl.a. på grund af en kæmpe indsats af hele teamet, og især af vores altid 100% kæmpende servicefolk, så tusind tak til Anders, Henning & Dennis.
Det er simpelthen nogle fantastiske resultater i en ældre bil der har kørt rally i 10 år, og med 1. & 2. Kører der er +100 år tilsammen og +200 kg i kampvægt”.

FN Rally

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Frank Nielsen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk