Blancpain GT Sports Club   08/03/19

Jens Reno Møller og Reno Racing kører Honda NSX GT3 Evo
I de to seneste sæsoner har det danske Reno Racing deltaget i TCR International og TCR Europe-serien i en Honda Civic Type R TCR bygget af JAS Motorsport, men i år skifter teamet og kører Jens Reno Møller til GT-sporten i Blancpain Sports Club-serien. Reno Racing vil endnu engang starte i en Honda med den nyeste NSX GT3 Evo-model som valget til teamets første deltagelse i løbsserien, der består af fem afdelinger.

I tirsdags prøvede teamet for første gang raceren ved en funktionstest på Cervesina-banen i Italien. Og Jens Reno Møller var meget tilfreds: ”Dette her er en rigtig racerbil! JAS Motorsport har gjort en fantastisk indsats og bygget en enestående GT3-bil. Jeg kan simpelthen ikke vente på at starte testarbejdet med bilen.”

”Jeg er glad for den støtte, jeg har fået fra hele Honda-organisationen og specielt JAS Motorsport,” fortsætter han. ”Det er naturligvis et stort skridt for vores lille team, men vi er godt forberedte, og vi har den bedste opbakning med ingeniører og teknikere fra JAS. Så vores mål er klar: vi vil gå efter at slutte i top 3 i mesterskabet. Vi har planlagt fire testdage, inden sæsonen starter på Monza før påske. Med denne her racer har vi værktøjet til at kunne vinde mesterskabet, og jeg vil gøre alt for, at det kan ske.” Reno Racing vil starte testarbejde ved de officielle Blancpain-testdage på Paul Ricard den 13.-14. marts efterfulgt af en testdag på Monza den 17. marts og på Misano den 20. marts.

JAS Motorsports projektchef for NSX GT3-raceren, Stefano Fini, siger: ”Det er fantastisk er opleve, at der nu kommer endnu en NSX GT3 Evo i konkurrence i Europa, og det bekræfter til fulde de opdateringer, vi har gjort op til 2019-sæsonen for at gøre raceren mere brugervenlig. I Jens og Reno Racing har vi et team, som har været loyale kunder hos Honda og JAS Motorsport i flere år, og som allerede har været på podiet i international racing med Civic Type R TCR-modellen. Vi glæder os til at hjælpe dem med deres avancement til GT3-klassen i Blancpain Sports Club, og vi vil følge dem nøje gennem sæsonen.”

Reno Racing


Læs mere om:
  • Jens Reno Møller

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto