DM Rally   27/05/19

Jacobsen Motorsport viste tænder ved DM2 Rally Kjellerup
Jan viste tænder, i form af fart og niveau, da han sammen med Henning Kristensen/Resen, kørte en andenplads hjem til DM2 i rally, med base hos Arena Midt i Kjellerup.
Jan Jacobsen/Holstebro, kører og teamejer hos Jacobsen Motorsport, skulle vise at de havde farten og tempoet til at være med i den heftige Klasse 2, Gruppe E, til DM løbet omkring Kjellerup.

Prøverne, dem var der tre af, af særdels hurtig karakter, i alt 7 prøver, hvor løbets sidste prøve (SS7), også var løbets power stage, vejret dagen igennem var perfekt til rally. Der var 84 tilmeldte biler, hvoraf 67 fuldførte, og Jan og Henning sluttede på andenpladsen i klassen, samt som 23 generelt.

Jan fortæller:
”Jeg er super glad for at vi igen fik vitale point med hjem, synd for hurtige Casper og hans Honda, han var hurtigst på dagen, men måtte udgå, men det er godt for DM spændingen i klassen så.

Min Opel Corsa OPC havde ikke noget imod de særdeles hurtige prøver, den kørte fint, dog lidt nervøst ud over de mange toppe med høj hastighed, og Henning leverede bare noterne med knivskarp præcision, en vigtig ting, når farten er høj, for konsekvensen er fatal hvis uheldet er ude med den hastighed”.

Pointene var én ting, men Jan var især glad for at teamet i helhed præsterede, lige fra ham bag rattet, til Henning i codriversædet, og de uundværlige servicefolk, eneste minus var afstanden tidsmæssigt til klassens vindere, Chris Venning/Nadia Thygesen i Ford Fiesta ST, den margen var for stor, men nu er Jacobsen Motorsport igen med i klassens top, og teamets kan nu forberede sig til DM3, lørdag den 29. juni, med base på Korskroen.

Allan POST


Læs mere om:
  • Kjellerup
  • 25/05/19 - Kjellerup - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport