Le Mans   14/06/19

High Class Racing starter Le Mans 24h som nr 11
Le MansDet danske LMP2 team High Class Racings #20 ORECA 07 Gibson starter den 87. Udgave af Le Mans 24 Hours fra 11. startposition på gridden, i den 20 biler store og meget hårde LMP2 klasse.
Mathias Beche satte teamets hurtigste tid i kvalifikationen (der er opdelt i tre), i den sidste 2-timers kvalifikationssession i går aftes, kun 2,5 sekunder fra bilen på pole position i klasen.

Det kom efter at alle tre kørere, Anders Fjordbach, Dennis Andersen og Mathias Beche havde afsluttet deres obligatoriske “nattekørsel” og havde fået en masse kilometer i bilen, i forskellige konditioner, forud for teamets debut på Le Mans.


(Foto: High Class Racing)

Det har været en meget positiv uge for teamet op til dets største løb, i deres tid som LMP2 team. Deres ORECA 07 Gibson, båret oppe på Dunlop dæk, holdt sig ude af problemer, kørte fejlfrit og fik langsomt men sikkert fundet farten, rundt på den 13,6 km lange verdensberømte bane.

“Vi føler os så godt forberedte som vi kan være til Le Mans,” sagde Anders Fjordbach. “Dennis, Mathias og jeg føler os alle rigtig godt tilpas i bilen, og vi bliver bare bedre og bedre, efterhånden som vi lærer banen mere at kende.”
“P11 på startgridden er et solidt udgangspunkt. Hvis vi holder os fri af uheld i løbet, og Dennis kan matche de andre “gentleman-drivers” i feltet, hvem ved hvor langt frem vi kan slutte på søndag?”
“Vi er topmotiverede for at gøre en flot figur, og vi kan ikke vente på endelig at komme igang med vores første løb her”, slutter Anders Fjordbach.


(Foto: High Class Racing)

Før løbet starter lørdag kl. 15.00, vender High Class Racing-kørerne tilbage til Le Mans centrum, for at deltage i den årlige kørerparade. Der vil de blive mødt af tusinder af fans, fra hele verden, som vil fylde gaderne, for at få et glimt af dette års kørere, klar til at udfordre de 24 timers racerløb.


(Foto: High Class Racing)

Dan Knudsen – Photo-Graphic


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Le Mans
  • 16/06/19 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto