Danish Endurance Championship   25/06/19

Syddjurs Racing – podie, pokaler og pause
DEC - Danish Endurance ChampionshipRing Djursland tog smukt imod sæsonens tredje løbsweekend i Danish Endurance Championship, som blev afviklet lørdag den 22. og søndag den 23. juni.
Efter et uheld på selvsamme bane i anden løbsweekend et par uger forinden, havde teamets mekanikere arbejdet hårdt på at få 111’eren køreklar igen. Skaderne på bilen skulle vise sig at være mere omfattende end først antaget, og ‘det tog lidt tid’ at få rettet bilen op og klargjort til weekendens konkurrence.

Mekanikerne havde gjort et enormt stykke arbejde, og ved lørdagens tidtagning bar bilen på ingen måde præg af at have undergået en større rekonstruktion. Både Henrik og Rasmus satte nye personlige rekorder med tider helt ned til 1:00,130 på den 1.750 meter kuperede og udfordrende bane, og kunne dermed sikre 111’eren en pole position i heat 1 og en startposition som nummer 3 i heat 2.

I heat 1 starter Rasmus i pole position, men kort efter start forulykkede ikke mindre end tre biler, og Rasmus måtte finde sig placeret bag en safety car som nummer to for klassen i langt størstedelen af stint 1.

Efter det succesforlængede pitstop kørte Henrik på banen, men teamets topplacering var reduceret til en sjetteplads. På trods af manglende momentum i bilen formåede Henrik at avancere til en fjerdeplads for klassen, som også blev heat 1’s endelige placering.

I søndagens heat starter 111’eren som nummer tre for klassen. Det manglende momentum fra lørdagen er forsvundet som dug for solen, og bilen nærmest flyver hen over asfalten. På trods af et par dask fra kolleger og en safety car-episode avancerer 111’eren mere og mere og ender på en samlet førsteplads for klassen, og som heldige vindere af de eftertragtede guldpokaler.

Som altid leverer klasse 1 førsteklasses racerløb. De førende biler i klassen ligger næsten på samme omgangstider, og intet er givet, før det ternede flag vises.

Syddjurs Racing ligger på tredjepladsen i dysten om klassens samlede mesterskab med seks point til nummer to og 24 point til klassens førende bil.

Mesterskabets to sidste løbsweekender afvikles på Padborg Park fra fredag den 23. august til søndag den 25. august samt lørdag den 12. oktober til søndag den 13. oktober.

Kalender 2019
23. – 25. august; Padborg Park, Padborg
12. – 13. oktober; Padborg Park, Padborg

Følg teamet og bilerne på facebook.com/syddjursracing

Syddjurs Racing


Læs mere om:
  • Syddjurs Racing
  • Ring Djursland
  • 23/06/19 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk