Formel 3   06/10/19

Frederik Vesti er Europas bedste!!
Så lykkedes det. Det mesterskab, der har været det primære mål, siden starten på sæsonen i det europæiske F3 mesterskab, blev i dag en realitet. Hele tre løb før sæsonafslutning på Monza om to uger står Vesti nu med den eftertragtede pokal - og titel. Den titel, der skal åbne de helt store døre til fremtiden.

Med to sejre og en fjerdeplads på italienske Mugello kom mesterskabet i hus. En bane, der regnes for en af de mest teknisk krævende i kalenderen og en bane, som Vesti aldrig tidligere har kørt race på.

De to første løb blev uden de helt store udfordringer. Fra pole position i første løb holdt Vesti placeringen, indtil målflaget blev givet. Tæt forfulgt af David Schumacher lykkedes det at holde på de dæk, der er en af de store udfordringer i forhold til at sikre et top resultat. I andet løb startede Vesti 2er, men tog starten foran Schumacher, der havde tekniske udfordringer. P.g.a stor kamp bagfra, hvor det lykkedes brasilianske Fraga at holde feltet bag sig i hele 11 minutter, endte Vesti med at vinde med over 14 sekunder!!!

Søndagens tredje løb gav Vesti en 4. plads. Uden den helt samme fart og stabilitet i bilen, som under lørdagens løb - og uden at satse hele butikken, kom mesterskabet i hus.

"Mit livs største dag! Kun de, der har prøvet noget lignende, kan forstå, hvor stort det her er. Hver eneste time i døgnets 24 timer tænker jeg race. Når jeg aktivt forbereder mig. Når jeg lader op. Når jeg restituerer. Jeg elsker det her overalt. Tænk jeg har fået lov til at vise, hvad jeg kunne i en racerbil.

Min manager har ført mig hertil. Hun troede på mig før alle andre. Hun viste mig en standard, der er højere end andres. I min verden er vi et dream team, som min far også kalder os!! Hun skabte mit stærke personlige team, som har rykket mig enormt. Hun har hidtil rejst over kr. 15 mio. til min kariere og dermed muliggjort, at jeg kunne få de allerbedste sæder i de allerbedste teams. Et kæmpe TAK til alle mine finansielle partere, der lod sig overbevise af os i vores forsøg på at nå det ultimative mål , som stadig er F1!! Jeg er SÅ glad og SÅ taknemmelig at ord ikke kan beskrive det - også overfor mit team, Prema, og min ingeniør Pedro Matos. I går gav jeg ham det 10 tal i min race rapport, jeg hidtil har holdt tilbage for at holde ham til ilden ;-))"

Årets afsluttende race køres på Monza den 18-20. oktober. Men allerede i morgen er Vesti på job igen, når der skal køres simulator hos hans italienske team, Prema Powerteam.

Vesti Motorsport


Læs mere om:
  • Frederik Vesti

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto