Frederik Schandorff Verdensmester i Lamborghini Super Trofeo. I weekenden den 26-27 oktober blev den
årlige World Final for alle Lamborghini serien, Europa, Asien, USA og middle East afviklet på Jerez banen i
Spanien og da det ternede flag faldt efter et uhyrer tæt Race1 og 2 kunne Frederik Schandorff løfte det
bedste af alle trofæer, nemlig første pladsen.
Frederik Schandorff fik chancen for at deltage i World Final sidste øjeblik, da sæsonen ellers var slut, og det
indgik ikke i planerne han skulle deltage i dette løb i år, men med en henvendelse fra Target Racing, som
han også vandt Lamborghini Super Trofeo med i Middle East, kunne han ikke sige nej til.
Frederik Schandorff lagde hårdt ud i lørdagens kvalifikation 1, hvor han tog pole position hele 0,4 sek foran
andenpladsen, og et helt enormt stærkt felt af topkører fra hele verden, i kvalifikation 2, satte hans makker
Jonathan Cecotto, 4 bedste tid og dermed var der lagt op til top race i begge race.
Frederik Schandorff tog sikkert starten på Race1 og fik udbygget et pænt forspring, før der kom saftycar og
dermed var forspringet væk, hvilket gentog sig igen lidt senere, men Frederik havde virkelig speeden og
øgede efter de 2 saftycar, igen afstanden og overlod raceren til Cecotto på en sikker første plads.
Det blev dog lidt spændende til sidst da han blev presset en del de sidste 10 min. af løbet men holdt stand
og dermed var sejren hjemme i Race1.
I Race2 var det Cecotto der startede i bilen og han havde ikke helt den samme speed som i Race1 og da de
skule pitte, havde Frederik 10+ sekunder op til førstepladsen og samtidig have en racer imellem sig og den
førende bil, hvilket ville betyde en samlet andenplads på dette tidspunkt, men en helt formidabel kørsel af
Frederik resulterede i at han indenfor nogle omgange kørte sig op på andenpladsen, hvilket ville være nok
til den samlede sejr, men det var ikke nok for Frederik, han kørte hele forspringet op og var kun 0,8 sek.
Efter vinderen da de krydsede målstregen, så en omgang eller to mere så var det blevet til endnu en sejr.
”Det er helt vildt, det her” siger en begejstret Frederik Schandorff ”Alt har klappet denne weekend,
opsætning på bilen, speeden har været der og jeg er vildt glad for at kunne vise Lamborghini, at jeg er værd
at satse på” forsætter Frederik Schandorff ” Jeg har igennem denne sæson lært utrolig meget og jeg er
utrolig stolt og taknemlig over den støtte mine sponsorer har ydet i dette år så en kæmpe tak til dem”
Frederik Schandorff fik afsluttet sæson 2019 på fornemste vis med et Verdensmesterskab i lomme og det er
jo ikke det værste at gå på vinterpause med, for nu starter forberedelserne allerede til næste sæson.
Kim D. Jensen
Læs mere om: Frederik Schandorff |