24H Series   09/01/20

Dennis Lind i Dubai: Stiller op til 24-timersløb med vinderhold
Den danske Lamborghini-fabrikskører Dennis Lind stiller den kommende weekend op til årets første internationale 24-timersløb med samme team, som sikrede 2019-sejr Barcelona.

Der er med store forventninger, at Dennis Lind stiller op til årets første store internationale racerløb, 24-timersløbet på Dubai Autodrome. Den danske fabrikskører fra Lamborghini Squadra Corsa er nemlig teamet op med britiske Barwell Motorsport – det samme team, som Lind hjalp til sejr i 24-timersløbet på Circuit de Barcelona-Catalunya i 2019.


(Foto: Dennis Lind Racing)

Dennis Lind skal ligesom i Barcelona dele sin Lamborghini Huracán GT3 EVO med den spansk-finske tidligere Trofeo-mester Patrick Kujala og schweiziske Adrian Amstutz. De tre får desuden selskab af britiske Jordan Witt.

– Jeg har glædet mig til at vende tilbage til Dubai igen efter sidste års indsats, hvor vi desværre blev sat ud af spillet grundet en teknisk defekt på bilen. Indtil da havde vi en god fart og dominerede løbet, og selv om vi stillede op i Am-klassen, kunne jeg undervejs kæmpe med de hurtigere biler i Pro-klassen. Dubai-løbet er på mange måder et fedt løb, både fordi det er årets første, men også fordi der er så mange biler med i kampen, hvilket tvinger dig til at være konstant skarp. Vi er fire kørere i bilen, så vores forberedelse og setup bliver afgørende, men Barwell-teamet hører absolut til blandt de bedste, så jeg er slet ikke i tvivl om, at vi har de bedste forudsætninger for at blive kampdygtige, lyder det fra Dennis Lind.

Lind, Kujala, Amstutz og Witt stiller op i den hurtigste Pro-klasse og er således med i kampen om den generelle sejr i 24-timersløbet, som indtil nu har op mod 80 biler på tilmeldingslisten. Også den danske Porsche-kører Mikkel O. Pedersen kæmper med om sejren i løbet, som flages grønt fredag den 10. januar klokken 15.00 lokal tid.


(Foto: Dennis Lind Racing)

Tidsplan – Dubai 24 Hour

Torsdag 9. januar
Kl. 10.20 (07.20) – Træning # (90 min)
Kl. 15.40 (12.40) – Kvalifikation (30 min)
Kl. 18.00 (15.00) – Træning #2 (90 min)

Fredag 10. januar
Kl. 10.30 (07.30) – Warm Up (30 min)
Kl. 15.00 (12.00) – RACE (24 timer)

How to watch!
Livetiming, streaming, resultater og anden information: www.24hseries.com

Dennis Lind Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Dubai Autodrome
  • 11/01/20 - Dubai Autodrome - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto