FIA WEC   24/02/20

Nicki Thiim og Marco Sørensen dominerede i GTE Pro på COTA
World Endurance ChampionshipAston Martin Racing hjemtog i weekenden endnu en dobbelt sejr i FIA World Endurance Championship, ved at vinde i både GTE Pro og GTE Am klasserne. I GTE Pro klassen kørte Nicki Thiim og Marco Sørensen fra pole til sejr, og øgede dermed deres føring i WEC mesterskabet til 26 point.


(Foto: Aston Martin Racing / Drew Gibson)

Det blev den tredje sejr for den danske duo, i 2019-2020 sæsonen, der også har budt på sejre på Fuji og i Bahrain. De to kørere gennemførte et perfekt løb, og holdt sig konstant lige uden for rækkevidde af deres konkurrenter, inklusiv deres team-kammerater Alex Lynn og Maxime Martin, der sluttede på fjerde pladsen. Resultatet betyder også at Aston Martin nu har en føring på 32 point, foran rivalerne Porsche, i konstruktørmesterskabet.

Løbet var også en god start på Aston Martin DB 70-års jubilæum, der med sejren kan tælle otte klasse sejre på Formel 1 banen COTA, ved seks besøg siden 2013.


(Foto: Aston Martin Racing / Drew Gibson)

"Jeg har svært ved at tro på hvad der sker", sagde Nicki Thiim efter sejren. "Vores Aston Martin Vantage GTE er ufattelig konkurrencedygtig, og jeg vidste at den ville vise sig stærk på COTA. At kunne tage en sejr fra pole, er det perfekte resultat for bilen og teamet, og alle udførte deres arbejde perfekt i dag. Det er et privilegium at vinde for Aston Martin mærket, og hjælpe med til at udbygge føringen i konstruktør mesterskabet".


(Foto: Aston Martin Racing / Drew Gibson)

Marco Sørensen tilføjer: "Løbet var meget hårdere end det så ud. Bilen var fantastisk at køre, men modstanderne var hurtige, så det var op til os, at sikre vi fik det bedste ud af den samlede pakke. Hvilket vi alle gjorde. Der begynder at komme tryk på, nu hvor der kun er tre løb tilbage, men en føring i mesterskabet er det bedst mulige op til Sebring.


(Foto: Aston Martin Racing / Drew Gibson)

Aston Martin Vantage var lige så dominerende i GTE Am klassen, der blev en lang kamp mellem Aston Martin Racing partner TF Sport, og fabriksbilen #98, kørt af Paul Dalla Lana, Darren Turner og Ross Gunn. Sejren gik til TF Sport, der nu kun er 2 point fra toppen af mesterskabet.


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • Nicki Thiim
  • Circuit of the Americas
  • 23/02/20 - Circuit of the Americas - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto