TCR Denmark   13/06/20

Discovery sikrer sig rettighederne til TCR Denmark
TCR DenmarkFremover kommer Discovery Networks Danmark til at vise dansk motorsport i topklasse fra TCR Denmark. De første løb starter allerede fra 21. juni, hvor der er sæsonpremiere på FDM Jyllandsringen med Jan Magnussen og Casper Elgaard blandt kørerne. Felix Smith bliver vært og kommentator på løbene.

Hos Discovery ser sportsdirektør, Christian Thye-Petersen, frem til at vise endnu mere motorsport i topklasse:

”Vi er rigtig glade for, at udvider vores portefølje af motorsport, så vi fremover kan vise det bedste fra de danske baner. Med kapaciteter som Jan Magnussen, Casper Elgaard og Kasper H. Jensen til start, kommer vi til at vise spændende dueller mellem de største navne og nye, spændende talenter som for eksempel Nicolai Sylvest.”

Aftalen glæder også direktør i TCR Denmark, Martin Jensen, som ser frem til at give bredden i dansk banesport TV-tid i 2020:

”Det her er en rigtig god aftale for TCR Denmark, men så absolut også for seriens supportklasser. At samle de store navne og de nye talenter i dansk motorsport under samme program har hele tiden været en ambition for os, og det er et fantastisk resultat, at vi nu kan komme i gang med sæsonen for rullende kameraer.”

Aftalen sikrer, at seerne får adgang til samtlige tre heats fra søndagens løb. På løbsdagene bliver det bl.a. muligt at følge TCR Denmark og udvalgte supportklasser via streamingtjenesten Dplay om formiddagen. Om eftermiddagen sender både Dplay og 6’eren med live studie, masser af interviews og motorsport i topklasse. Felix Smith bliver vært og kommentator på løbene, mens medkommentator bliver Jesper Carlsen, som bl.a. er kendt fra Top Gear.


Felix Smith bliver vært på liveudsendelserne fra de danske baner. Rollen som kommentator deler han med Jesper Carlsen, der ligesom Smith er kendt fra Top Gear Danmark.
(Foto: Discovery Networks Danmark)

TCR Denmark får premiere den 20-21. juni på FDM Jyllandsringen. Herefter fortsætter sæsonen på FDM Jyllandsringen den første weekend i september, hvor TCR Denmark kører en dobbelt afdeling, der ventes at få international support.

Desuden ligger det fast, at Discovery Networks Denmark er klar med fuld dækning af årets finaleweekend, når feltet i TCR Denmark skal afgøre kampen om pokalerne i weekenden den 23-25. oktober på FDM Jyllandsringen.

TCR Denmark


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 21/06/20 - Jyllandsringen - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk