ELMS   01/09/20

Mikkel Jensen efter podieplads på Paul Ricard: Nu gælder det Le Mans!
Mikkel Jensen og G-Drive Racing var knusende tæt på en sejr i weekendens ELMS-løb på Paul Ricard-banen i Sydfrankrig. Danskeren føler sig godt forberedt til sin Le Mans-debut.

Det var en bittersød oplevelse for Mikkel Jensen, Jean-Èric Vergne og Roman Rusinov, som sluttede weekendens firetimersløb på Paul Ricard-banen på en generel andenplads. De tre LMP2-kørere fra G-Drive Racing førte nemlig løbet indtil blot tre omgange før mål, hvor rivalerne fra United Autosport lykkedes med at overtage dominansen.


(Foto: CLÉMENT MARIN)

– Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Igen en weekend, hvor vi havde farten til at vinde, men bare ikke havde heldet med os. En andenplads er et stærkt resultat i den her serie, men når man mister føringen tre omgange før mål, så er det bare totalt skuffende, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: CLÉMENT MARIN)

Mikkel Jensen kvalificerede den orange LMP2-racer til en andenplads på startgridden, og teamet valgte en anderledes dækstrategi end konkurrenterne, hvilket gav pote til at begynde med. G-Drive Racing-bilen dominerede således størstedelen af løbet, og da Mikkel Jensen afleverede bilen til Jean-Èric Vergne, som skulle køre den i mål, var det med en klar føring.


(Foto: CLÉMENT MARIN)

– Desværre snurrer Jean-Èric rundt på sin første flyvende omgang, hvilket koster os omkring 20 sekunder. Og da der senere bliver sendt en safetycar på banen, sker det fem omgange for tidligt i forhold til vores sidste pitstop. Vi sluttede fire sekunder efter vinderen.


(Foto: CLÉMENT MARIN)

Danskeren ser dog alligevel noget positivt i weekendens resultat og ikke mindst de to foregående afdelinger af European Le Mans Series. Den orange LMP2-racer har nemlig vist overlegen fart weekend efter weekend, og det er godt, når næste udfordring er 24-timersløbet på Le Mans.


(Foto: CLÉMENT MARIN)

– Vi er helt klart optimistiske i forhold det helt store løb i næste måned. Vi har som sagt farten, men vi har også et team af mekanikere og ingeniører, som virkelig leverer varen, og som har stor erfaring med 24-timersløb. Samtidig var denne weekends løb med al sin regn og mørke og tåge uden tvivl en forsmag på, hvad der kan vente os på Le Mans. Det er dér, vores fokus er nu.

Mikkel Jensen Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Paul Ricard
  • 29/08/20 - Paul Ricard - ELMS

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk