Int. Formel racing   07/09/20

“Vi lader os ikke slå ud”
Det der skulle have været revanche på Indianapolis Grand Prix Circuit, for Christian Rasmussen, endte i en delvis nedtur. Han fører dog stadig mesterskabet, men pointforspringet er skrumpet en del.

Der var aldrig helt den fart i bilen som man har været vant til at se fra den unge dansker, og det betød at han hele tiden var et enkelt skridt bag de andre i toppen. Marginalt, men alligevel ikke optimalt.

Til kvalifikationen måtte han nøjes med en plads som P4 til startgridden for første løb. Og netop første løb blev en rutsjebanetur for Christian. En kørerfejl i starten af første omgang betød at han blev snurret rundt på banen, og røg helt ned som P14. Det positive var at Christian viste at han trods den svære start var hurtig. Da det ternede flag faldt var han oppe som P6, en fantastisk præstation.

Det gav troen på at race 2 nok skulle blive bedre. Det blev det som sådan også, selvom det kun var marginalt. Det kunne være blevet til en podieplacering, men da Christian som P4, forsøgte sig med en manøvre for at overhale P3, åbnede han samtidig for køreren bagved, og pludselig blev en mulig P3 til en P5.

Den store nedtur kom dog i det sidste løb. Her skulle Christian starte P2, efter næsthurtigste tid i løb 2. En gylden mulighed for at få et topresultat. Desværre blev han ramt bagfra på formationsomgangen, og måtte i pit for reparationer. Det sendte ham 2 omgange bagud, og dermed endte han på en 21. plads, og med kun 1 point til mesterskabet.

Nu er det hele dog ikke nedtur, for Christian fører stadig serien. Ikke så komfortabelt som inden de tre afdelinger, men det er dog stadig fuldstændig i hans egne hænder.

Efter skuffelsen har lagt sig, er Christian da også helt rolig i sin status på ugens forløb.

“Altså vi kom ind til weekenden med en tro på at vi kunne lave historie, med 7 sejre i træk. Sådan gik det ikke, men alligevel fik vi gode point med til mesterskabet. Samtidig blev der også byttet rundt på konkurrenterne så jeg tabte ikke så meget terræn i mesterskabet som jeg kunne have gjort.”

Det er netop blevet offentliggjort, at næste opgave for Christian bliver i den kommende weekend på Mid-Ohio Sportscar Course. Her køres igen tre afdelinger Det er en bane der passer rigtig godt til Christian, og han kom derfra med tre sejre sidst de besøgte banen. Man forventer dog en noget større modstand denne gang, eftersom hele feltet udvikler sig løb for løb. Teamet har sat snuden i sporet og ved at man har en rigtig god mulighed for at slå tilbage efter en svær weekend på Indianapolis Grand Prix Circuit.

Tidsplanen for løbet ser således ud:

11/9-2020
14:30 - 15:00 - Practice
17:30 - 18:00 - Qualifying 1
18:30 - 18:50 - Qualifying 2

12/9-2020
14:30 - 15:00 - Race 1
19:05 - 19:35 - Race 2

13/9-2020
17:15 - 17:45 - Race 3

Følg med hjemmefra via livetiming og livestream her: https://www.usf2000.com/results/live-timing

“Never let the fear of striking out keep you from playing the game.”

Christian Rasmussen Racing


Læs mere om:
  • Christian Rasmussen
  • Indianapolis Motor Speedway
  • Mid-Ohio

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport