Go Kart   09/10/20

Det er ikke ovre, før flaget falder…
… men Jonathan nåede aldrig til det ternede flag, det havde han ellers glædet sig til i flere måneder.

Jonathan havde finaleheatet i FIA Karting Academy Trophy under fuld kontrol. Han startede som P6, fik en fin start og havde styr på alle sine konkurrenter. Og efter 3 omgange ligger han P4.

Ham, der fører mesterskabet, og ham, der ligger nr. 2, udgår begge inden 4. omgang er kørt. Jonathan ser dem holde i græsset, og han regner hurtigt ud, at han nu ligger nr. 2 i den samlede stilling.

Jonathan ved, hvem han har foran sig, og han ved, hvem der vil angribe ham voldsomt bagfra. Jonathan kører derfor bredt i et sving på 4. sidste omgang for at lade 519, Furon-Castelain, komme forbi.

Uanset om 519 overhaler Jonathan eller ej, ligger han nemlig fortsat nr. 2. i den samlede stilling. Derfor vælger Jonathan ikke at tage kampen op og giver i stedet for plads.

Men, men, men… som så mange gange før, bliver Jonathan hensynsløst torpederet af Furon-Castelain, så Jonathans styrestang knækker, og har dermed ikke kontakt til sit venstre forhjul.

“Furon-Castelain læser ikke ræset og forstår ikke, at 'min dør er åben’, og at han bare kan køre forbi. Det betyder, at jeg både mister min 2. og 3. plads i mesterskabet og helt må udgå af løbet,” forklarer en sur og ærgerlig Jonathan:

“Det er SÅ frustrerende, når jeg faktisk har gjort alt, der skulle til. Kørt med overblik og passet på mine placeringer gennem hele mesterskabet, og så bliver det hele ødelagt på et øjeblik”.

Hør de rosende ord fra FIAs kommentator:

Jonathan slutter som 5. bedste, hvilket er en flot placering - alt taget i betragtning. Men han er hverken tilfreds eller glad.

Furon-Castelain bliver diskvalificeret og slutter (igen) efter Jonathan i mesterskabet.

Nu ser Jonathan fremad mod Verdensmesterskaberne, der bliver kørt i Portugal til november.

Men allerede i morgen, fredag 9. oktober, stikker Jonathan af med sin farmor til Portugal for at træne op til VM. 🇧🇫

Philip Jacobi Zahle


Læs mere om:
  • Jonathan Weywadt

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport