Nürburgring Langstrecken Serie   02/05/21

Michael Christensen ikke tilfreds efter fjerdeplads i Tyskland
Det lykkedes ikke Michael Christensen og holdkammeraten tyske Lars Kern, at følge op på deres sejr for 14 dage siden, da der lørdag blev afviklet 4 timers løb på Nürburgring Nordsløjfen. I deres Porsche 911 GT3 R sluttede de på fjerdepladsen i et felt på 160 biler, heraf 33 biler i den hurtigste GT3 klasse.

Lars Kern havde kvalificeret deres Porsche 911 GT3 R fra Manthey Racing på niendepladsen og han startede også løbet i bilen. Han startede forsigtigt ud og holdt placeringen det meste af sit dobbeltstint. Michael Christensens overtog Porschen med lidt mere end halvdelen af det fire timer lange løb tilbage. Herfra arbejdede han Porschen op på tredjepladsen, men ved sidste pitstop besluttede teamet, at prøve den hårdeste dæktype af, som forberedelse til 24 timers løbet, der afvikles på samme bane i juni måned. Men de kolde temperaturer gjorde det umuligt, at få dækket op i rette temperatur og da målflaget faldt kørte Michael Christensen over stregen i fjerde position.

"Det var ikke et af de bedste løb" sagde en skuffet Michael Christensen efterfølgende. "Løbet blev delvist brugt til at prøve ting af inden 24 timers løbet, der selvfølgelig er sæsonens vigtigste for teamet. Men det er alligevel ærgerligt, at smide en tredjeplads væk. Vi mistede 10 sekunder ved et pitstop og alt i alt, så var der for mange småfejl i dag. Det var en stor fejl, at køre på de hårde dæk ved de her kolde temperaturer. De kunne slet ikke blive varme nok og komme op i den temperatur, hvor de virker ordentligt, så det var meget frustrerende. Alt i alt, blev der lavet for mange små fejl i dag, som der skal rettes op på inden 24 timers løbet. Det var ikke tilfredsstillende, men vi fik lært en masse ting, der gerne skal komme os til gavn senere".

24 timers løbet på Nürburgring afvikles den 3.-6. juni.

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Nürburgring
  • 01/05/21 - Nürburgring - Nürburgring Langstrecken Serie

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport