Rallycross   03/05/21

Forrygende SuperCar debut for Magnus Dall
Det blev en forrygende debut i Supercar klassen for unge Magnus Dall ved det netop kørte RallyX Nordic på den fantastisk Nysumbane.

Det var Magnus' første løb i rallycrossens kongeklasse, og vi havde kun nået at teste 2 gange inden løbet, så vi havde indset at dette løb nok skulle blive et "testløb", hvor vi kunne samle en masse data og erfaring fra bilen.

Men Magnus syntes noget andet, så allerede i første heat kørte han en heatsejr hjem foran nogle at nordens allerbedste kørere, så nu var vi ligesom i gang.

"Jeg tog starten og så kunne jeg bare køre, og følte faktisk at bilen var meget let at køre, og så kunne jeg jo ligeså godt give max gas, smiler Magnus Dall", og fortsætter: "Jeg havde ikke selv forventet at jeg kunne køre så gode omgangstider i første løb, men Nysumbanen har jeg jo kørt meget på, så jeg skulle jo kun koncentrere mig om at give gas."

I 3. heat bliver Magnus ramt hårdt på højre forhjul i starten, hvilket desværre bevirker at fjederbenet i højre side knækker under nedbremsningen på langsiden, og desværre må Magnus udgå, og må derfor også melde fra til Semifinalen.

Rigtig synd for Magnus, men nu skulle teamet bare have bilen klar til søndag, hvor 2. afdeling allerede skulle køres.

Det lykkedes lørdag aften at få bilen klar, og melde klar til warm up søndag morgen.

Magnus fortsatte med den høje fart i Q1 og Q2, men måtte igen udgå fra Q3 med en knækket casterarm, efter lidt hård kontakt med en konkurrent. Dog var Magnus allerede kvalificeret til Semifinalen, så nu skulle det hårdtarbejdende team bare se at få bilen klar igen, og det lykkedes endnu en gang.

Det blev til en 4. plads i semifinalen, og dermed tæt på 3. pladsen som havde givet adgang til finalen.

"Selvom jeg ikke nåede finalen denne gang, er jeg mega glad for den måde jeg har kørt på, og den fart jeg allerede har fundet i denne weekend, og jeg er specielt glad for mit team som har formået at holde mig kørende, efter de par uheld der har været" smiler en glad Magnus Dall, som allerede glæder sig til næste løb, hvor han garanterer at han bliver endnu hurtigere.

Nu bliver bilen adskilt igen og tjekket igennem, så vi er sikre på at være 112% klar til næste opgave.

Dall Racing


Læs mere om:
  • Magnus Dall

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport