TCR Denmark   26/06/21

Debut for Lars Højris i TCR på Ring Djursland med op- & nedture
TCR DenmarkSå skulle debuten for Lars Højris i TCR DK stå sin prøve. Ring Djursland skulle lægge asfalt til, aldrig en bane Lars har været synderlig vild med eller fundet den helt rigtige fart.

Det skulle også vise sig at holde stik, det blev en weekend med overskriften, manglende fart, dalende humør og med meget lidt erfaring med bilen.

Testmulighederne havde været yderst begrænsede op til åbningsløbet på Ring Djursland.

En helt ny Opel TCR racerbil uden nogle former for data og opsætninger, det er fra start lidt op ad bakke, men det skulle jo være en Opel, så teamet vidste godt de var lidt bagud på point, måske ikke helt så meget som det viste sig.

Bilen var faktisk pudset og klar til race med tro på noget godt. Dog fandt teamet hurtigt ud af, ligesom ved testen på Jyllandsringen, at bilen konstant understyrede kraftigt og med alt for meget greb i bagenden, hmmm, hjemmearbejdet havde ikke virket.

Så det blev i den grad til en lidt slukøret oplevelse set over weekenden. Selvom man havde god fart i den gamle Peugeot 208 og med banerekord på Jyllandsringen, ja så vokser træerne ikke ind i himlen. Der er i den grad nogle hårde og meget hurtige drenge med i toppen af dansk motorsport, der ikke sådan lige giver ved dørene eller slækker på pedalen.

Weekenden blev derfor brugt til noget rigtig brugbart testarbejde, hvor teamet sammen med en hotline til Opel i Tyskland fik arbejdet sig igennem en del forskellige brugbare opsætninger. Den stadig store udfording for teamet ligger nok stadig meget i Yokohama dækkene. Bilen er generelt langsommere på nye dæk end på gamle brugte dæk, noget som der ikke lige er fundet en løsning på.

Det blev til en weekend, noget op ad bakke hvor teamet var en del bagefter og stort set helt bagerst i feltet. Så søndag aften var det et noget trist team der pakkede sammen og stak næsen hjemad mod vest.

Efter at have sovet lidt på debuten i TCR DK og efter at have kigget meget data har det lille Struer Team igen fået de positive briller på. Der blev fundet godt et sek til de forreste over weekenden og der var ikke mere end ca. ½ sek op til der, hvor det for alvor begynder at blive sjovt. Sammen med at TCR bilen er en mega fed bil at køre i, flot bil med god power og fed lyd, så sjov er den bestemt.

Bilen er nu tilbage på værkstedet i Struer hvor den er ved at blive gjort klar til åbningsløbet på Jyllandsringen d. 3-4 Juli. Der er blevet lavet nogle opdateringer på bilen som alle mand håber giver lidt pote.

Jyllandsringen har altid været Lars’s klare favoritbane, så teamet håber på at komme lidt længere frem i feltet.

Vejrudsigten ser i al fald mer en lovende ud, nærmere betegnet en mindre hedebølge, og med lidt publikum, TV2 på pladsen, tegner der sig allerede nu alle muligheder for en god weekend.

Stay tuned in the fast lane.
Højris Racing


Læs mere om:
  • Lars Højris Nielsen
  • Jyllandsringen
  • Ring Djursland
  • 04/07/21 - Jyllandsringen - TCR Denmark
  • 06/06/21 - Ring Djursland - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto