TCR Denmark   03/07/21

Ny 1-2-kvalifikation til LM Racing
TCR DenmarkSilkeborgensiske LM Racing og Cupra har hidtil vist sig som bilerne, man skal slå i TCR Denmark. Og lørdag fortsatte Nicolai Sylvest og Jan Magnussen hvor de slap på Djursland.


Nicolai Sylvest fik det hele til at fungere over to kvalifikationssessions og var hurtigst i begge.

Nicolai Sylvest leverede en perfekt kvalifikation og satte sig på pole position til søndagens første heat, hvor han ude foran får følgeskab af Jan Magnussen, Kasper H. Jensen og Casper Elgaard.

Casper Elgaard modtog siden en udelukkelse fra kvalifikationens anden del, da hans bil blev målt til at have været for lav. Dermed starter Elgaard som nummer 10, mens resten af Q2 rykker en plads frem.

1-2-kvalifikationen for LM Racing kom i hus på en tør bane, efter lørdagens træninger blev kørt i regnvejr. Og her var billedet lidt et andet idet High on Cars Racing by Massive Motorsport anført af Kasper H. Jensen her var hurtigst foran Insight Racings Jacob Mathiassen.


Nicolai Sylvest havde ikke det nemmeste løb på Ring Djursland, men lagde fundamentet til et godt comeback.

Men ingen af de to formåede helt at binde det sammen, da det gjaldt. Det gjorde til gengæld Nicolai Sylvest:

- Det kunne ikke have gået meget bedre. Jeg var nervøs omkring det, fordi vi trænede i regnvejr og kvalifikationen derfor var første gang på tørvejr. Det viste sig at gå rigtig godt - jeg fik en god omgang i banken, som endte med at række til at være bedst i den første kvalifikation, og så kunne jeg bygge videre derfra, siger han og tilføjer:

- Jeg ramte den rigtig godt, og det var rart at få sådan et resultat efter sidst på Djursland. Der skal laves nogle point den her weekend, og det er ikke en hemmelighed, at jeg var lidt nede over at få så lidt med fra Djursland, når vi havde farten til så meget. Vi har heldigvis en flok rigtig, rigtig skarpe drenge på det her team, og de knokler bare på. Det er en stor del af forklaringen på, at jeg kunne tage pole i dag, afrunder han.


Gustav Birch kørte en glimrende kvalifikation og var i første halvdel hurtigste Peugeot-kører.

For Jacob Mathiassen endte det med en fjerdeplads efter Elgaards udelukkelse, mens, mens Kenn Bach, Michael Markussen, Michael Carlsen, Gustav Birch, Philip Lindberg og Casper Elgaard runder top 10 af.

Værd at notere sig er også, at Gustav Birch og Brian Madsen Sport viste rigtig god fart i Q1, hvor Birch var hurtigst af alle Peugeot-kørere. Et par kørerfejl kostede imidlertid værdifulde tiendedele i Q2, forklarede han efterfølgende.


Kenn Bach tog pole position og starter sekser samlet søndag.

Trofeo: Pole position til Kenn Bach

Nicolai Sylvest er langt fra alene om at være på massiv pointjagt denne weekend. Det er High on Cars Racing by Massive Motorsport og Kenn Bach så absolut også i Trofeo.

Mens Michael Carlsen slap bedst afsted med weekenden på Ring Djursland, så tegner det umiddelbart til at blive en fight mellem Carlsen og Bach, når det går løs i morgen, søndag. Bach tog sig af begge sessioner og starter tilmed som nummer seks generelt.

- Det var rigtig fint. Vi vidste godt, at vi havde noget fart her på Jyllandsringen, men derfra og til at gøre det er et stykke vej. Godt tilfreds med at være sekser generelt, og specielt i så krævende forhold, hvor vi ikke havde kørt en meter på tør bane før kvalifikationen, siger Kenn Bach.

TCR Denmark kan følges live søndag på TV2 Sport - der sendes fra 14.30, hvor samtlige tre heats er på skærmen!

TCR Denmark


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 04/07/21 - Jyllandsringen - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk