Efter en pause på 6 uger er Christian Lundgaard og Formel 2 tilbage, når 4. afdeling af mesterskabet afvikles på Silverstone i weekenden (Foto: Getty Images)
Christian Lundgaard og hans team ART Grand Prix har langt fra haft den ønskede start på sæsonen, hvor mange småting har vokset sig store og kostet vigtige point til mesterskabet. Manglende fart på vigtige tidspunkter, tekniske defekter, strategi og uheld har betydet, at det kun er blevet til point i 3 af de i alt 9 afviklede løb.
Christian Lundgaard er tilknyttet Alpine Formel 1 teamets juniorprogram og han har siden sidst testet Formel 1 på netop Silverstone. Så trods modgangen i Formel 2, er Christian Lundgaard som altid optimistisk og positiv forud for weekendens tre løb på Silverstone.
(Foto: Getty Images)
"Jeg er i den grad klar" fortæller Christian Lundgaard. "Vi er positive og for os er det åbenlyst, hvad der er gået galt og vi ved derfor også, hvor vi skal forbedre os. Vi har en god fornemmelse forud for Silverstone, men man kan selvfølgelig ikke være helt sikker, før man er på banen. Med kun 45 minutters træning før kvalifikationen, har man meget lidt tid til at lave ændringer, hvis man ikke rammer nogenlunde rigtigt fra start. Vi har forberedt os så godt som vi overhovedet kan og vi jagter helt klart et topresultat på Silverstone. Der er ganske enkelt ikke andre måder at gøre det på."
Fakta om Formel 2
Stilling i Formel 2 efter 3. afdeling
1. Guanyu Zhou, Uni-Virtuosi Racing #3, 78 point
2. Oscar Piastri, Prema Racing #2, 73 point
3. Robert Schwartzman, Prema Racing #1, 66 point
4. Juri Vips, Hitech Grand Prix #8, 63 point
5. Dan Ticktum, Carlin #5, 60 point
6. Theo Pourchaire, ART Grand Prix #10, 55 point
-
13. Christian Lundgaard, ART Grand Prix #9, 18 point
Tidsskema for 4. afdeling af Formel 2 (DK tider)
Træning: Fredag kl. 12.30-13.15
Kvalifikation: Fredag kl. 17.50-18.20
Sprintløb 1, 21 omgange: Lørdag kl. 9.50-10.35
Sprintløb 2, 21 omgange: Lørdag kl. 15.45-16.30
Hovedløb 29 omgange med tvunget dækskifte: Søndag kl. 11.50-12.50
Pointfordeling i Formel 2
I kvalifikation gives point til Pole Position: 4
I sprintløb 1 gives point til top otte: 15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
I sprintløb 2 gives point til top otte: 15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
I hovedløbet gives point til top ti: 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
Det maksimale antal point en kører kan score i en weekend er 65 point.
Løbsformat
Kvalifikationen giver startopstillingen til hovedløbet. Startopstillingen til sprintløb 1 afgøres også af kvalifikationen, men her byttes rundt på top ti. I sprintløb 2 bliver startopstillingen afgjort ud fra resultatet fra sprintløb 1, men igen byttes rundt på top ti.
Resterende løbskalender
3: 4-6/6 Baku, Azerbaijan
4: 16-18/7 Silverstone, England
5: 10-12/9 Monza, Italien
6: 24-26/9 Sochi, Rusland
7: 3-5/12 Jeddah, Saudi Arabien
8: 10-12/12 Yas Island, Abu Dhabi
Formel 2 kan følges live på den officielle F1 TV App eller på Viaplay og TV3 Sport.
Lundgaard Racing Press Jan Kaiser Læs mere om: Christian LundgaardSilverstone18/07/21 - Silverstone - FIA Formula 2 |