I denne weekend bliver der kørt Night Race på Padborg Park. Det eneste motorløb som bliver kørt i mørke i Danmark og Kevin Verner og Autoforum Racing Team Silkeborg er klar. Det årligt tilbagevendende Night Race køres i denne weekend på Padborg Park. Kevin Verner og ARTS er tidligt klar til dette års mørkeleg på den sønderjyske bane.
(Foto: ARTS)
“Det er altid sjovt at køre i mørke. Man skal lige finde et par nye referencepunkter i nogle af svingene, det giver lidt ekstra spænding for både os kørere og publikum” fortæller Kevin Verner inden løbsweekenden er startet.
“Og så bliver det dejligt at publikum nu kan komme rundt ved vores telte for det giver altså bare en bedre stemning” siger Kevin som glæder sig til at se publikum på hele banen.
(Foto: ARTS)
Forventningerne til weekenden er som altid at få kørt så mange point hjem som muligt og håbe på at det er en fordel at Kevin efterhånden har flere års erfaring med Night Race. Kvalifikationen bliver allerede kørt fredag og første løb køres klokken 16.00 lørdag.
Man har også mulighed for at følge løbet på Youtube hvis en hyggelig aften tur til Padborg Park ikke kan friste. Følg løbene her: https://www.youtube.com/SuperGTdanmark.
Selch
Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgPadborg Park04/09/21 - Padborg Park - Super GT Danmark |