Kalenderen er nået frem til Ring Djurslands efterårsløb. Det bliver et lørdagsarrangement hvor der køres en afdeling med de to Yokohama klasser SuperCup og 1600 Challenge og fra de åbne klasser skal der køres med de hurtige Formel 4 / 5 samt Seven Racing. Fælles for dem alle denne lørdag er at de skal køre deres næstsidste afdeling af deres respektive mesterskaber på den skønt kuperede bane. For at øge presset og koncentrationen er der blevet sammensat et heftigt løbsprogram, med ganske kort tid mellem løbene til at få materiellet justeret og serviceret. Det er bare at komme afsted på en lørdagstur for at se noget godt race, billetprisen er kun 100kr.
Thue Henriksen. (Foto: Motorsporten.dk)
I Yokohama SuperCup er det Thue Henriksen(195p) som skal holde godt på for at bevare forspringet til Tino Vang Jørgensen(182p), der efter sidste afdeling lige fik kørt sig forbi Jens Kristoffersen(181p). Da tiden er knap mellem løbene vil taktikken nok blive noget med at skulle holde sig lidt fra de til tider temmeligt heftige nærkampe.
Mirel Lovic. (Foto: Motorsporten.dk)
Yokohama 1600 Challenge mesterskabet føres stadig af Mirel Lovic(226p). Bag ham er pladserne blevet vekslet efter Padborg Night Race, det er Mirza Lovic(210p) der med et enkelt point er kommet foran Simon Birch(209p).
I Oldboys rækken er pladsen i toppen sikret af Jan Vestergaard(80p), mon ikke der er ved at være et mesterskab på plads her. Jimmy Bob Søgaard(55p) er skarpt fulgt af Dan Jakobsen(54p), her er der stadig noget at dyste om inden det er afgjort.
Mads Hoe i hans hurtige Formel 5 racer. (Foto: Motorsporten.dk)
Formel 4 og 5 feltet har til denne weekend fået tilført en stribe friske og nye deltagere, det bliver endnu en gang et rekordstort felt der skal ud og dyste om point til mesterskabet. Bliver det Mads Hoe der i vanlig stil løber med sejrene i denne weekend så er han snart ved at være den urørlige mester, men de udenlandske kørere kan godt byde ind med noget godt race, så det er ikke helt afgjort endnu.
Carsten Lauridsen. (Foto: Motorsporten.dk)
Det er sæsonens anden tur i bakkerne for kørerne i Seven Racing serien. Efter den sidste tur for blot to uger siden er det stadig Carsten Lauridsen(147p) der ligger i toppen af mesterskabet. Chres Jørgensen(108p) var stabilt kørende strøg op på andenpladsen foran Mikkel Holch(96p), der havde en uheldig weekend. Skulle denne afdeling ikke stå i oldboys køreren Carsten Lauridsen's favør, kan mesterskabet måske vente med at blive afgjort ved finalen på Jyllandsringen om to uger.
Læs flere nyheder om Efterårsløbet her
Ring Djursland Efterårsløb - tidsplan:
Djurslands efterårsløb - Lørdag den 18. september 2021
|
Kl. |
Klasse |
Kørsel |
Tid |
|
07:15 |
Alle klasser |
Førermøde |
|
08:00 |
Formel 4 / Formel 5 |
Træning |
20 min. |
08:25 |
Seven Racing |
Træning |
20 min. |
|
08:50 |
Yokohama 1600 Challenge |
Træning |
20 min. |
09:20 |
Yokohama SuperCup |
Kvalifikation |
20 min. |
09:45 |
Formel 4 / Formel 5 |
Kvalifikation |
20 min. |
|
10:10 |
Seven Racing |
Kvalifikation |
20 min. |
10:35 |
Yokohama 1600 Challenge |
Kvalifikation |
20 min. |
11:00 |
Pause |
|
|
|
11:20 |
Yokohama SuperCup |
Løb 1 |
15 min.+ 1 omg. |
11:45 |
Formel 4 / Formel 5 |
Løb 1 |
15 min.+ 1 omg. |
12:15 |
Seven Racing |
Løb 1 |
15 min.+ 1 omg. |
|
12:40 |
Yokohama 1600 Challenge |
Løb 1 |
15 min.+ 1 omg. |
13:05 |
Pause |
|
|
13:35 |
Yokohama SuperCup |
Løb 2 |
15 min.+ 1 omg. |
|
14:00 |
Formel 4 / Formel 5 |
Løb 2 |
15 min.+ 1 omg. |
14:25 |
Seven Racing |
Løb 2 |
15 min.+ 1 omg. |
14:50 |
Yokohama 1600 Challenge |
Løb 2 |
15 min.+ 1 omg. |
|
15:20 |
Yokohama SuperCup |
Løb 3 |
15 min.+ 1 omg. |
15:50 |
Formel 4 / Formel 5 |
Løb 3 |
15 min.+ 1 omg. |
16:20 |
Træning |
|
|
|
Tidsplanen er baseret på ver. 1 og den er gengivet med forbehold for ændringer
Det er tæt race i Yokohama 1600 Challenge. (Foto: Motorsporten.dk)
Henrik Bess
Læs mere om: Ring Djursland18/09/21 - Ring Djursland - 1600 Challenge18/09/21 - Ring Djursland - Formel 4 DK18/09/21 - Ring Djursland - Formel 518/09/21 - Ring Djursland - Seven Racing18/09/21 - Ring Djursland - SuperCup |