Porsche Carrera Cup Germany   01/10/21

Bastian Buus klar til nyt Porsche-opgør på Sachsenring
For anden weekend i træk skal den danske racerkører Bastian Buus forsøge at tage føringen i Porsche Carrera Cup Deutschland, som lørdag og søndag afvikles på tyske Sachsenring.


(Foto: Bastian Buus Racing)

Det er blot få dage siden, at Bastian Buus sikrede sig karrierens første podieplacering i Porsche Carrera Cup Deutschland, og allerede den kommende weekend går det løs igen, når syvende afdeling afvikles på den tyske racerbane Sachsenring. Der har således været travlhed i værksted hos den 18-årige danskers team, Allied-Racing, hvor missionen for sæsonen er uændret: Buus skal vinde årets rookiemesterskab.


(Foto: Bastian Buus Racing)

– Med kun fire dage mellem seneste løb på Monza og første træning her på Sachsenring er det et hårdt program, der bliver kørt, men dét er kun fedt. Dels er det godt at holde momentet højt, og samtidig vi har jo en masse god energi at viderebringe fra sidste weekend i Italien. Frem for alt betyder det også, at der ikke er nogen teams og kørere, som har haft mulighed for at forberede sig mere end andre. Jeg kæmper mod kørere, som sideløbende også deltager i Porsche Supercup-serien eller andre Carrera Cup-mesterskaber, og som dermed kan udnytte tiden mellem løbene i den tyske serie til at få mere træning og erfaring. Men i dette tilfælde starter vi alle sammen det samme sted, som vi sluttede, lyder det fra Bastian Buus.


(Foto: Bastian Buus Racing)

– Vi er alle sammen stadig rigtig glade og stolte over dét, som vi præsterede på Monza og føler, at vi også kan opnå et stærkt resultat den kommende weekend. Det var fantastisk at stå på det generelle podium i Carrera Cup-serien, men mit fokus er fortsat på rookiemesterskabet, hvor jeg er rykket tættere på en føring. Jeg er på andenpladsen med 15 point op til min konkurrent. Vi kæmper om 50 point i hver afdeling, så der er bestemt mulighed for at tage føringen, og om ikke andet så i hvert fald få reduceret afstanden. Generelt føler jeg, at jeg er inde i en god periode med stærke resultater i både Carrera Cup og i GT3-løbene, så jeg er meget fortrøstningsfuld.


(Foto: Bastian Buus Racing)

Syvende afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland på Sachsenring skydes i gang med officiel træning fredag. Kørernes to bedste tider i kvalifikationen lørdag formiddag afgør startpositionen i weekendens to sprintløb, som afvikles henholdsvis lørdag og søndag eftermiddag. Alle 2021-sæsonens løb kan streames gratis på seriens Facebook-kanal samt på Youtube.


(Foto: Bastian Buus Racing)

PORSCHE CARRERA CUP DEUTSCHLAND
TIDSPLAN – SACHSENRING


Fredag 1. oktober
13.20 – Træning (60 min)n)

Lørdag 2. oktober
09.25 – Kvalifikation (35 min)
15.10 – RACE #1 (30 min + 1 omg.)

Søndag 3. oktober
15.10 – RACE #1 (30 min + 1 omg.)

Følg med LIVE: https://www.youtube.com/user/CarreraCupGermany

Bastian Buus Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Bastian Buus
  • Sachsenring

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk