IMSA   29/01/22

Rolex 24 Hours of Daytona anno 1992
Et rekordstort antal danske racerkørere er tilmeldt årets "Rolex 24 Hours of Daytona". Det gør det ekstra spændende, at følge løbet, især da flere har gode chancer for topplaceringer i deres klasser.
Her er så en tur-beretning fra løbet for 30 år siden! Det var da "fire alvorlige unge mænd" ikke som Gnags synger drog på "Safari", men over Atlanten til Daytona Beach, Florida.


(Foto: Them)

I starten af 90´erne arbejdede jeg som dekoratør i en kæde af IT-forretninger: Unipro. Jeg havde ansvaret for dekoration af butikkerne og deko på firmaets biler og ikke mindst racerbiler. Unipro var ejet af brødrene Lars og Martin Skovgaard, som på det tidspunkt begge kørte race, først i Good Year Eagle GTI Cup, hvor Lars oven i købet vandt et DM. Senere i Gr. N hvor de kørte de i hver sin Nissan Skyline GTR.


(Foto: Them)


(Foto: Them)

Med på turen til Daytona var Lars "Sportsdirektør" Skovgaard, Lars "Mekaniker" Pedersen, Jørgen "Kø´mand" Andersen og jeg selv (i daglig tale "Skilte-Kurt") (!!). Den officielle anledning var, at Lars skulle til USA for at introducere "Unipro Lap-timer" til to gutter Scott LaGasse (tidl. racerkører og på daværende tidspunkt testkører for Chevrolet) og danske Johan Schwartz (Johan optræder af og til på Motorsporten.dk med beretninger fra standardvognsløb i USA som han succesfuldt deltager i). De to "The Dynamic Duo" som de blev døbt, skulle stå for salget "over there".


(Foto: Them)


(Foto: Them)


(Foto: Them)

Takket være Scott´s gode forbindelser fik vi nogle billetter som gav adgang stort set overalt: Alle tribuner, paddock, pitlane... sågar til marshalls foreplejningtelt på inderkredsen, hvor vi fik kaffe et par gange!


(Foto: Them)


(Foto: Them)


(Foto: Them)

Starten og de første timer af løbet så vi fra den store hovedtribune, ellers var vi meget rundt på banen. Daytona 24 Hours er en skæg størrelse hvad angår tilskuere. Tribunerne er stort set mennesketomme, mens inderkredsen er tæt pakket med tilskuere, telte og autocampere.


(Foto: Them)


(Foto: Them)


(Foto: Them)

Det var Juan Manuel Fangio II der havde sat pole-position og førte nogle timer. Der var en del fabriksteams med dengang: NIssan, Jaguar, Toyota, Ford, Acura (Honda) og fabriksstøttede som Brun, Joest og Courage (alle Porsche) og Nova Engeneering (Nissan).


(Foto: Them)

I GT-klassen var det en tæt kamp mellem fabriksbilerne fra Ford (Mustang) og Nissan (300ZX) hvor Ford med en generel 9. plads trak det længste strå. Modsat Le Mans bliver de klassificeret efter antal omgange, den vindende Mustang havde kørt omgange nok til at vinde GTs-klassen selvom den var udgået !!


(Foto: Them)


(Foto: Them)


(Foto: Them)

GTP/ Gr.C havde forskellige biler i føring: Toyota, Brun-Porsche, Jaguar og den længst vindende Nissan med Hasemi/Kazuyoshi og Suzuki. Efter at Nissans japanske konkurrent Mazda vandt Le Mans 1991, skulle dette være den totale japanske triumf. Fire kørere var tilmeldt den vindende Nissan #23: de tre japanere og svenske Anders Olofsson. Olofsson kom aldrig i bilen ! Løbet var en triumf for japansk bilindustri. Totalsejr med Nissan, vinderen i Lights (Gr.C2) var en Spice med Acura-motor og GTU-klassen blev vundet af en Mazda RX-7.


(Foto: Them)


(Foto: Them)


(Foto: Them)

Mod slutningen af løbet var Nissan #23 foran med 11 omgange. Vores "lokal-guide" Scott foreslog, at vi tog en tur ud til "Orange County Speedway". Det var en lokal ovel-bane hvor der blev kørt løb i flere forskellige klasser. De første var vist rigtige søndag-kørere i nogle "skrammel-kasser", men lidt efter lidt blev klasserne interessante og den sidste var "rigtige" NASCAR-biler. Det var fedt at se og lyden !! WOW... også her kunne vi bevæge frit rundt også i paddock.


(Foto: Them)

Scott og Johan fik os også "introduceret" til "Hooters" en restaurant-kæde med nogle meget nydelige piger som servitricer. Her fik vi en ordenlig gang hot-wings og nærmest spande med fadøl. "Hooters" betyder jo ugler og er også slang for de kvindelige "fortrin".


(Foto: Them)


(Foto: Them)

Vi skulle jo selvfølgelig have et transportmiddel på vores tur. Vi landede i Fort Lauderdale og det så ud til at leje-bilen var en Mercury (svarende til en Ford Mondeo). Heldigvis fik Lars Pedersen øje på en Cadillac Eldorado på udlejningsfirmaets P-plads... og så var vi kørende ! Bagagerummet var så stort, at to mand sagtens kunne sove der.


(Foto: Them)


(Foto: Them)

En af de dage hvor Lars var til møde med Scott og Johan, kørte vi andre en god lang tur i "Caddien" og vi fandt en øde landevej hvor der blev lavet "burnere" ! Godt at "Orla betjent" ikke lige kom forbi.

Efter en uge tog to af os hjem mens Lars "mekaniker" og Jørgen "kø´mand" tog en uge mere. Som om turen ikke havde været spændende nok, så skulle vi på hjemvejen skifte fly i Arlanda/ Stockholm. Lige inden landingen fik vi at vide, at flyet lige ville blive holdt lidt længere i luften, da der var problemer med landingsstellet !! Vi kom dog sikkert ned og nu her mange år efter mindes jeg tit denne "drengerøvs-tur" med de tre festlige gutter :-)

Them


Læs mere om:
  • Daytona
  • 30/01/22 - Daytona - IMSA

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport