Når TCR Denmark sætter sæsonen i gang på Padborg Park til maj, så står det klart, at vi i år skal finde et hold nye mestre.
De forsvarende mestre på kørersiden, Massive Motorsport, har her til aften offentliggjort, at teamet lukker, og de er derfor ikke at finde på de danske baner i den kommende sæson. Derfor bliver 2022 uden det østjyske Honda-team, som sidste sæson og i 2020 tog kørernes mesterskaber med Kasper H. Jensen som kører. (Foto: TCR Denmark)
- Der skal lyde en stor tak fra os i TCR Denmark til hele holdet bag Massive Motorsport for den store opbakning og tillid de har vist os i en svær opstartsfase præget af Covid-19-pandemien, lyder det samstemmigt fra promotor Martin Jensen og bestyrelsesformand Bent Dyhre Hansen.
Kasper H. Jensen tog i 2021 sit andet TCR Denmark-mesterskab i træk med Massive Motorsport (Foto: TCR Denmark)
Som altid går tilværelsen videre, og serien er på vej mod en ny, stærk sæson med nye kørere og teams, f.eks. GMB Motorsport. Feltet forventes at være samme størrelse som tidligere, men hvor to nye bilmærker kommer til i 2022, herunder kommer den nye Audi RS3 LMS TCR. Endvidere byder serien i 2022 på en ny og lige start for hele feltet, da alle skal lære de nye dæk fra Kumho at kende.
Ekstraordinært er der 50% rabat på 6 slicks fra Kumho til de første 18, der tilmelder sig den fulde sæson. Skal man have rabatten skal man skynde sig. Det er kun to tilbage, der kan få rabatten.
TCR Denmark åbner sæsonen den 7-8. maj på Padborg Park.
TCR Denmark Læs mere om: Massive MotorsportPadborg Park08/05/22 - Padborg Park - TCR Denmark |