TCR Denmark   27/04/22

Outzen Motorsport bygger bro i 2022
TCR DenmarkTirsdag den 26/04 havde Outzen Motorsport præsentation af deres 2022 team. En aften fyldt med overraskelser. En af de største var udvidelsen af teamet i Super GT, til også at indtræde i TCR klassen. Kørerne i den kommende sæson blev ligeledes præsenteret, og her var der både en kendt og et nyt ansigt i de røde / hvide farver.

Philip Lindberg indtræder som teamets TCR kører, i den potente Hyundai N30. Den eneste af sin slags i TCR Danmark. Philip Lindberg har allerede haft æren af at teste den nye bil, og befinder sig allerede godt tilrette i de nye omgivelser.

Teamets anden kører er Andreas Jochimsen. Andreas deltager i en opdateret version af hans Super GT, som han også kørte i, det forhenværende år. Andreas har valgt at blive hos Outzen Motorsport, fordi han føler sig godt tilpas i teamet og fordi at muligheden for udviklingen af talentet er tilstede.

De to kørere føler, at selv om de deltager i hver deres klasse, er der meget at hente i det kommende samarbejde imellem dem.

Teamet var dog ikke færdige med at afsløre nyheder. Aftens konferencier, formel 1 kommentator Jens Hansen, præsenterede nemlig tidligere Le Mans vinder, John Nielsen, som holdets tekniske direktør. John Nielsen skal derved stå i spidsen for teamets tekniske udvikling i den kommende sæson.

”Vi står foran en spændende sæson i Outzen Motorsport. Jeg er oprigtig stolt over, at vi er det første team i Danmark til at bygge bro imellem de to rivaliserende klasser. Jeg er overbevist om at begge klasser kan bidrage til at løfte motorsporten, for os som team og for fansene på lægterne” forklare teamejer Michael Outzen.

Outzen Motorsport


Læs mere om:
  • Andreas Jochimsen
  • Michael Outzen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport