DM Rally   21/06/22

Marco Gersager: ”Jeg har altid drømt om en spritny bil”
Meget er velkendt, men også meget er nyt, når GM Motorsport med Marco Gersager og Carina Møller deltager i lørdagens tredje afdeling af Dansk Super Rally – Au2Parts Rally Himmerland med base i Aalborg.

”Jeg har fået en helt ny Skoda Fabia Evo Rally2, som er en af de ti sidste biler, Skoda Motorsport har bygget,” siger Marco Gersager. ”Jeg har altid drømt om at have en spritny bil fra fabrikken. Og det har jeg fået nu. Den blev bygget i april.”


Det bliver i en helt ny Skoda Fabia Evo Rally 2, at Marco Gersager og Carina Møller tackler tredje afdeling af Dansk Super Rally
(Foto: Jokum Tord Larsen)

Marco Gersager og Carina Møller kørte hele sidste år – og årets to første DM-afdelinger – i en Skoda Fabia Rally2, som de har opnået flere top 3-placeringer med.

”Den er meget anderledes at køre end den gamle, og mange har spurgt mig til forskellen efter de to sprint, Carina og jeg har kørt,” siger Marco Gersager. ”Min første Skoda var meget allround, men fra fabrikken siger de selv, at man skal have mere blod på tanden med den nye. Og det har Carina og jeg.”

”Den er sværere at køre. Men det passer mig godt, selv om jeg kun har kørt to rallysprint med bilen. Den er helt klart bedre end den forrige rallybil.”

Au2Parts Rally Himmerland tæller seks forskellige hastighedsprøver, der hver skal køres to gange. Om formiddagen gælder det tre hastighedsprøver i omegnen af Aalborg. Om eftermiddagen er det på Aalborg Flyvestation, at der skal kæmpes mod stopuret.

”Carina og jeg skal bare ud over stepperne, og vi er klar til at være med til at være fra start,” siger Marco Gersager. ”Det er selvfølgelig ikke optimalt at skifte bil midt i en sæson, men vi hænger i fra start og vil være med fra første hastighedsprøve.’”

GM Motorsport


Læs mere om:
  • Carina V. Møller
  • Marco Gersager
  • Himmerland
  • 25/06/22 - Himmerland - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto