Formel 4   24/06/22

Conrad Laursen til Formel 4-weekend på Zandvoort: En spændende bane
Conrad Laursen er på jagt efter flere point til det tyske Formel 4-mesterskab, når han den kommende weekend stiller op til tredje afdeling på hollandske Zandvoort.


(Foto: PREMA POWERTEAM)

Efter en stærk andenplads i tredje afdeling af F4 Italian Championship på Spa-Francorchamps i sidste weekend stiller Conrad Laursen nu op i den tyske udgave af det anerkendte juniormesterskab. Den 16-årige racerkører fra Nordsjælland holder en sjetteplads i den samlede stilling i ADAC Formula 4 Championship og har foreløbig sikret point i fem ud af sæsonens seks første ræs.


(Foto: PREMA POWERTEAM)

Weekendens tre løb skal afvikles på den hollandske racerbane Zandvoort, som også lægger asfalt til Formel 1-mesterskabet.


(Foto: PREMA POWERTEAM)

– Det er fedt at komme tilbage i racerbilen igen så hurtigt efter seneste løbsweekend. Farten er frisk i kroppen, og dét skal udnyttes. Vi havde overordnet en stærk weekend på Spa-Francorchamps i det italienske mesterskab, og planen er selvfølgelig at holde stilen. Det virker til, at vi begynder at finde den fart, som vi kæmpede med at finde i begyndelsen af sæsonen, og fokus lige nu er at fortsætte den gode kurve og sikre point til mesterskabet. Samtidig glæder jeg mig virkelig til at prøve kræfter med Zandvoort, særligt sektionen med det hurtige, oplagte sving, som man har bygget til Formel 1, lyder det fra Conrad Laursen.


(Foto: PREMA POWERTEAM)

Formel 4-weekenden på Zandvoort skydes i gang med officiel træning fredag den 24. juni. De to kvalifikationssessions samt første løb afvikles lørdag den 25. juni, mens andet og tredje løb køres søndag den 26. juni.

ADAC FORMULA 4 CHAMPIONSHIP
TIME SCHEDULE – ZANDVOORT


Fredag d. 24. juni
11.10 – Practice #1 (30 min)
17.00 – Practice #2 (30 min)

Lørdag d. 25. juni
08.15 – Qualifying #2 (15 min)
08.35 – Qualifying #2 (15 min)
15.35 – RACE #1 (30 min + 1 lap)

Søndag d. 26. juni
09.20 – RACE #2 (30 min + 1 lap)
16.30 – RACE #3 (30 min + 1 lap)

Livetiming:
https://livetiming.getraceresults.com/24hseries#screen-results

Conrad Laursen

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Conrad Laursen
  • Zandvoort

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport