Danish Endurance Championship   17/08/22

Syddjurs Racing og sommerløbet på Ring Djursland
DEC - Danish Endurance ChampionshipEfter en hæsblæsende og fremragende debut til Copenhagen Historic Grand Prix for Syddjurs Racing, hvor Henrik høstede guld i Youngtimer klasse 1 med teamets Peugeot 106, så fortsatte pokalfesten i den forgangne weekend på Ring Djursland.

Mens solen væltede ned over Danmark og folk søgte mod stranden og vandet, så trak Henrik og Rasmus i brandsikkert undertøj, flammehæmmende køredragter og flotte hjelme uden indbygget AC.

Men hvad gør man ikke for at jagte klassens bedste tider på 'hjemmebane'? Og heldigvis bar det frugt, for i lørdagens to tidtagninger à 20 minutter kom både Henrik og Rasmus tættest på banens referencetid på 1:00.000, så de kvalificerede 111'eren til pole positions i begge weekendens heats.

I lørdagens heat 1 forsvarede og beholdte teamet sin pole fra start til slut, og med omgangstider nærmest lig med banens referencetid med 1:00.529 for Rasmus' vedkomne og 1:00.798 for Henriks.

Søndag var en form for gentagelse af lørdag. Bilen kørte upåklageligt og det eneste der kunne skabe ravage i heatet var det succesforlængede pitstop og førerskifte midtvejs på minimun 90 sekunder. Det gjorde det heldigvis ikke, og 111'eren kunne køre over målstregen som førende i sin klasse og med en hel omgang ned til nærmeste konkurrent.

Teamets bedste tider for heatet:
Rasmus 1:00.263
Henrik 1:00.675

Man kan i øvrigt få en onboard 111'er-oplevelse af begge heats lige her 👇
youtube.com/channel/UCWIm0RqgZ7kb1aaatEtRKXQ

Med en hel del sejre i bagagen allerede, så begynder nogen at spekulere i om årets langdistancemestre mon allerede er fundet. Ingen ved det før det sidste løber kørt ...

Læs mere om det her 👇
dec-racing.dk/post/tre-langdistanceteams-på-mesterskabskurs

Apropos Copenhagen Historic Grand Prix
For første gang nogensinde deltog Syddjurs Racing i det årlige Copenhagen Historic Grand Prix – og hvilken debut det blev.

Ligesom til Classic Race Aarhus deltog teamet i klassen Youngtimer til årets udgave Copenhagen Historic Grand Prix. Henrik deltog med med teamets Peugeot 106, mens Rasmus deltog i samme klasse i en Citroën Saxo VTS fra Sally Racing.

Rasmus endte i betonen, og Henrik endte øverst på podiet, men mange flere ord om det kan læses lige her 👇
Syddjurs Racing + Copenhagen Historic Grand Prix = forrygende debut

Syddjurs Racing


Læs mere om:
  • Syddjurs Racing
  • Ring Djursland
  • 14/08/22 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto