IMSA   03/10/22

Dansk USA-triumf trods crash: Mikkel Jensen vandt amerikansk mesterskab
For andet år i træk sikrede Mikkel Jensen sig LMP2-titlen i IMSA Michelin Endurance Cup. Triumfen skete på trods af, at danskeren og hans to amerikanske teamkammerater ikke nåede over målstregen i finaleløbet på Road Atlanta.


(Foto: Sideline Sports Photography)

Mikkel Jensen kunne søndag nat dansk tid for andet år i træk sikre sig den prestigefyldte mesterskabspokal i IMSA Michelin Endurance Cup. Det amerikanske langdistancemesterskab tæller de mest legendariske sportsvognsløb på den anden side af Atlanten; 24 Hours of Daytona, 12 Hours of Sebring, Six Hours of The Glen og 10-timersløbet Petit Le Mans. Titlen kom i hus, selv om danskeren og teamkammeraterne fra PR1/Mathiasen Motorsport ikke nåede over målstregen på Road Atlanta.


(Foto: Sideline Sports Photography)

– Ben Keating havde et kritisk øjeblik for enden af start-mål-langsiden, og det stod hurtigt klart, at vi ikke kunne fortsætte løbet. Indtil det skete, gjorde han og resten af teamet stærkt stykke arbejde. Og netop vores stærke resultater undervejs i sæsonen betød netop, at vi havde point nok til at fortsætte kampen, selv om vi måtte udgå fra finalen. Løbets udfald gjorde, at vi alligevel sikrede mesterskabet, hvilket er noget af en triumf. Kæmpe optur. Og kæmpe tak til hele holdet for en fantastisk sæson, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: Sideline Sports Photography)

– For mig personligt har det været et stort privilegium at køre et mesterskab på den anden side af Atlanten på nogle af de fedeste racerbaner i verden, sideløbende med min VM-kontrakt med Peugeot Sport. Jeg håber at vende tilbage til USA næste år, hvor jeg jo i forvejen er sikret premiereløbet på Sebring med FIA World Endurance Championship.


(Foto: Sideline Sports Photography)

Næste opgave for Mikkel Jensen er sjette afdeling European Le Mans Series den 14.-16. oktober, hvor han stiller op til sæsonfinalen på portugisiske Portimao sammen med Car Guy Kessel Racing.


(Foto: Sideline Sports Photography)

Mikkel Jensen

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Road Atlanta
  • 01/10/22 - Road Atlanta - IMSA

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport