Formel 1   10/10/22

Kevin Magnussen efter Japans Grand Prix: Vi missede mulighederne
Kevin Magnussen sluttede på en 14. plads i det japanske grandprix på Suzuka, som grundet kraftig regn og oprydning efter crash endte med at blive afgjort på blot 28 omgange.


(Foto: Haas F1 Team)

Kevin Magnussen kom godt fra start i Japans Grand Prix, hvor danskeren allerede på første omgang avancerede fra en 17. til en 12. plads på sine intermediate-dæk. Herefter blev løbet imidlertid flaget rødt, og feltet af Formel 1-biler blev henvist til pitlane, mens der blev ryddet op efter et crash. Dette kombineret med et kraftigt regnvejr over Suzuka-banen forsinkede genstarten af løbet med mere end to timer.


(Foto: Haas F1 Team)

Da løbet atter blev flaget grønt – nu med alle biler på obligatoriske regnvejrsdæk – var der således under en time at gøre godt med, da Formel 1-reglerne foreskriver, at et løb skal være afsluttet seneste tre timer efter igangsættelsen. Kevin Magnussen pittede på syvende omgang, hvor han skiftede til intermediate-dæk og returnerede til løbet på en 14. plads – en position, danskeren bevarede over målstregen i et løb, som endte med at strække sig over blot 28 omgange.


(Foto: Haas F1 Team)

– Der er ikke så meget at sige. Det var endnu en af de weekender, hvor vi havde muligheder, men desværre ikke fik noget ud af det. Det er naturligvis skuffende, lyder det fra Kevin Magnussen.


(Foto: Haas F1 Team)

Næste opgave for Kevin Magnussen og resten af Haas F1 Team er USA’s Grand Prix, som afvikles den 21.-23. oktober på Circuit of The Americas i Texas.


(Foto: Haas F1 Team)

Kevin Magnussen

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Suzuka
  • 09/10/22 - Suzuka - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport