ELMS   21/04/23

Frederik Schandorff klar til sæsonpremiere med Car Guy Racing
Frederik Schandorff tager hul på sin anden sæson med japanske Car Guy Racing, når sæsonpremieren på European Le Mans Series skydes i gang i Barcelona den kommende weekend.


(Foto: Car Guy Racing)

Frederik Schandorff var sidste år med til at sikre Car Guy Racing en plads på mesterskabspodiet i European Le Mans Series, og i år fortsætter den jyske racerkører samarbejdet med det japanske Ferrari-team i den europæiske sportsvognsserie. Schandorff må dog undvære sidste års danske teamkammerat, Mikkel Jensen, men får i stedet den hurtige amerikaner Scott Huffaker med på holdet, hvor tredjemanden igen er japanske Takeshi Kimura.


(Foto: Car Guy Racing)

Trekløveret stiller til start i den karakteristiske gule Ferrari 488 i LMGTE-klassen, hvor de skal kæmpe mod 11 andre teams. I alt 42 biler fordelt på fire klasser er tilmeldt sæsonpremieren på Circuit de Barcelona-Catalunya.


(Foto: Car Guy Racing)

– Jeg er glad for at være med på holdet igen og ser frem til at tage hul på sæsonen sammen med Car Guy Racing. Det er et stærkt og erfarent hold med schweiziske Kessel Racing i ryggen, og sidste år missede vi mesterskabstitlen i EM-serien med blot fire point, så vi har noget 'unfinished business'. Vores nye kørerlineup ser godt ud med Scott (Huffaker, red.), som kommer med masser af langdistancerfaring fra USA, hvor han har vundet løb og titler, og vores bronzekører Takeshi (Kimura, red.), som kun bliver bedre for hver sæson, der går. Jeg er sikker på, at vi igen er med i topkampen, lyder det fra Frederik Schandorff.


(Foto: Car Guy Racing)

Første afdeling af European Le Mans Series på Circuit de Barcelona-Catalunya skydes i gang med træning fredag den 21. april, mens kvalifikationen afvikles lørdag den 22. april. Det fire timer lange løb flages grønt søndag den 23. april klokken 11.30. Løbet kan følges live på seriens eget website.


EUROPEAN LE MANS SERIES
TIDSPLAN – CIRCUIT DE BARCELONA-CATALUNYA


Fredag d. 21. april
11.50 – Practice #1 (90 min)

Lørdag d. 22. april
10.10 – Practice #2 (90 min)
14.40 – Qualifying LMGTE (15 min)

Søndag d. 23 april
11.30 – RACE (4 hours)

Følg med live her

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Circuit de Catalunya
  • 23/04/23 - Circuit de Catalunya - ELMS

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto