DS3 Cup   27/04/23

Bannergaard klar til ny DS3 Cup sæson
DS3 CupEfter en lang vinterpause, er Team Bannergaard Racing nu endelig klar til en ny sæson i DS3 Cup.

Det bliver anden sæson for holdet fra Græsted med Dennis Bannergaard bag rattet, efter teamet gjorde comeback indenfor motorsporten i 2022.

Mekanikerteamet består af Patrick Steinstrø, som er lærling hos Gribskov Auto, hvor holdets anden mekanker, Søren Myre, er chef. Så de to kender allerede hinanden indgående, plus Patrick hjalp lidt til med klargøring af bilen, hjemme på værkstedet i 2022 sæsonen.

Hans-Henrik Kristensen har været trofast mekaniker gennem mange år, men har valgt at springe over i år. Men der skal lyde en stor tak til ham, for at have været med i alle sæsonerne.

Henover vinteren har bilen været skilt helt ad, hvor Michael Scharstein har hjulpet med at rette alle småskrammerne ud, hvorefter Frederiksund Autolakering gav bilen en pæn omgang lak igen. Den lak er dog ikke nem at se, da de klassiske gule Bannergaard farver igen er på bilen – i form af folie.

Hele projektet med endnu en sæson i DS3 Cup kan kun lade sig gøre, ved hjælp af de mange trofaste sponsorer fra tidligere år, plus de nye som er kommet på til 2023.


(Foto: JJ Media)

I skrivende stund er holdet på Padborg Park, for at få det hele testet af, inden det for alvor går løs.

Holdet sluttede treer i DS3 Cup i 2022, og håber derfor at kunne bygge videre på den fart og erfaring som Dennis fik henover de 6 afdelinger.

I år skal der ligeledes køres 6 løb, hvoraf den første er i denne weekend på Sønderjyske Padborg Park.

Hvis man ikke selv har mulighed for at tage turen til Padborg Park, kan kørslen også følges på YouTube via dette link: https://www.youtube.com/@DanskMotorsportLive

Tidsplanen for weekenden er som følger (med forbehold for eventuelle ændringer)

Lørdag
Træning 09.50
Tidtagning 14.58

Søndag
Løb 1 09.15
Løb 2 14.15

Team Bannergaard Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Dennis Bannergaard
  • Padborg Park
  • 30/04/23 - Padborg Park - DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto