FIA WEC   30/04/23

Mikkel Jensen efter syvendeplads på Spa-Francorchamps: Nu gælder det Le Mans
World Endurance ChampionshipDen danske Peugeot-fabrikskører sluttede på en syvendeplads i tredje afdeling af FIA World Endurance Championship, hvor det franske hold har fået styr på teknikken, men stadig kæmper med farten i den nye 9X8 Hypercar.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Mens sæsonpremieren på FIA World Endurance Championship bød på svære tekniske udfordringer for Team Peugeot TotalEnergies, gik det anderledes i anden afdeling, hvor det franske hold kørte et problemfrit løb med deres to Peugeot 9X8 Hypercars. Det samme gjaldt i tredje afdeling i denne weekend på Spa-Francorchamps, hvor topresultaterne dog igen udeblev for det genopstående franske Le Mans-team.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Således sluttede Mikkel Jensen, Jean-Éric Vergne og Paul Di Resta på en syvendeplads i et sekstimersløb, hvor holdet gennemførte uden problemer – men stadig ikke har den nødvendige fart til at gøre sig gældende i toppen af VM-serien.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

– Umiddelbart kørte vi et fint løb, hvor vi, bortset fra en mindre episode under pitstop, ikke oplevede tekniske udfordringer. Det er dog ret tydeligt, at vi stadig mangler fart og derfor ikke har nogen chance har for at kæmpe med om topresultaterne. Løbet udviklede sig ret kaotisk med en masse uheld og safetycars, hvilket kom os til gode, men det er naturligvis frustrerende, at vi ikke har nogen chance for at kæmpe med i toppen, selvom vi faktisk kørte seks timer uden problemer. Vi forventer, at en højhastighedsbane som Le Mans passer bedre til vores 9X8 Hypercar, da vi særligt kæmper med farten i langsomme sektioner. Vi er blevet en masse data klogere denne weekend, og vi fortsætter det hårde arbejde for at blive klar til 24-timersløbet, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Inden det berømte 24-timersløb på Le Mans løber af stablen den 7.-11. juni, skal Mikkel Jensen i aktion for TDS Racing, når tredje afdeling af det amerikanske IMSA-mesterskab for LMP2-biler finder sted på Laguna Seca i Californien den 12.-14. maj.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Spa-Francorchamps
  • 29/04/23 - Spa-Francorchamps - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk