FIA Formula 2   30/04/23

Frederik Vesti nu 2'er i mesterskabet!
Med kun få points op til førerpositionen i F2 mesterskabet, rejser Frederik Vesti fra Baku med oprejst pande i forberedelsen på næste spændende udfordring om 3 uger på Imola.
Men det var ikke lutter lagkage for Vesti, der godt nok ramte de gode points dog med en portion ”modgang” i bagagen.


(Foto: Prema Racing, Joan Codina)

Vesti måtte således i kvalifikationen og på allersidste omgang se sig slået med 0.071 sekund!

”Slip stream er vanvittig på Baku. Jeg kørte en ren hurtigste tid uden hjælp fra forankørende, som jeg forventede rakte til pole. Men i de allersidste og afgørende sekunder profiterede mange kørere på at ligge i hinandens slipstream. Det rykkede totalt rundt på resultatet i de allersidste sekunder. Pludselig måtte jeg se mig selv om fjerde hurtigst slået med blot tusinde dele af et sekund”.


(Foto: Prema Racing, Joan Codina)

Med en startposition som P7 i lørdagens sprintrace med omvendt startrækkefølge og en hurtig bil var Vesti klar til at sætte de andre til vægs.

”Det blev et Baku race, som vi kender det – masser af drama – masser af afkørsler og flere safety cars på banen. Mig og min teamkammerat havde bilen til at kunne afgøre sprintracet. Farten var der, balancen var der i bilen. Efter løbet blev givet frit efter den anden safety car, går det helt gal for 6 kørere i sving 1. Jeg synes selv, jeg bremsede sent. Dæk og bremser var kolde. Det overraskede åbenbart flere, som satte bilen i væggen. Blandt andre de to forankørende med europamester i F3, Dennis Hauger som 1’er. Det blev min chance.”


(Foto: Prema Racing, Joan Codina)

”Jeg havde igennem løbet kørt mig op på en 3. plads. Jeg lå nu pludselig forrest. Det varede desværre kun igennem et par sving, da jeg lavede en fejl og kom for langt ud. Jeg måtte se mig slået af min teamkammerat Oliver Bearman. En brøkdel af et sekund efter det skete, blev feltet bremset helt ned. En ny safety car kom på banen p.g.a de mange afkørsler. Var det sket et par sekunder før, havde jeg holdt hele vejen hjem. Den del gik ikke lige min vej. Men en andenplads tager jeg klart med mig!”


(Foto: Prema Racing, Joan Codina)

Søndagens race blev en kedelig omgang sammenlignet med lørdag. Vestis option dæk fra start fungerede ikke. Et dårligt pitstop hjalp heller ikke, og trafik efter pitstoppet endte med at separere Vesti fra toppen. Herfra handlede det bare om at sikre sin 5 plads, der senere blev konverteret til en fjerdeplads, da franske Victor Martins, ART, blev diskvalificeret.


(Foto: Prema Racing, Joan Codina)

”Jeg har fået næsten max ud af det, jeg havde at gøre med denne weekend. 20 points luner. Der har været masser af positive takter og et mentalt overskud, som jeg har profiteret af. Jeg kan ikke andet end tillade mig at være rigtig godt tilfreds. Og så vil jeg gerne sige et tillykke til min teamkammerat Oliver Bearman, som gjorde rent bord denne weekend. Jeg er super glad på teamets vegne over vores samlede resultat her i Baku. Det gir så meget styrke og overskud forud for vores næste løb.”


(Foto: Prema Racing, Joan Codina)

Vesti har nu kun sølle 3 points op til den førende i mesterskabet – Vesti’s gamle teamkammerat fra ART - Théo Pourchaire.

Imola venter den 19-21 april.

Dorte Riis Madsen


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  • Baku
  • 30/04/23 - Baku - FIA Formula 2

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto