DS3 Cup   05/07/23

Vender heldet på Falkenberg?
DS3 CupMilan Rytter havde alt andet end heldet med sig i sidste afdeling af DS3 Cup. I weekenden er den 16-årige sæbonit tilbage i racersædet, når fjerde afdeling af DS3 Cup køres på Falkenberg Motorbana i det sydlige Sverige.


(Foto: Grippo)

Som debutant i banesport er alle racerbaner i denne sæson nye for Milan, og derfor har der for ham ikke været stor forskel i tilgangen til weekenden. Til gengæld kan det udligne lidt af den fordel, flere af de etablerede kørere har haft indtil nu.

- Jeg glæder mig ekstremt meget til at køre på Falkenberg. Det er en bane, hvor man skal finde et godt flow for at komme hurtigst rundt, og den er noget anderledes end de danske baner. Måske er mit udgangspunkt bedre fordi mange af konkurrenterne heller ikke har været på banen før - men jeg tager intet for givet, så jeg har brugt en del tid i simulatoren for at forberede mig, fortæller Milan, der siden tredje afdeling af mesterskabet har fået monteret en ny gearkasse i raceren efter dens nedsmeltning på Ring Djursland.


(Foto: Grippo)

- Jeg har lagt det løb bag mig og taget en masse læring med; både ude på banen og hele det mentale omkring det. Det er vigtigt at kunne lægge uheld og dårlige oplevelser bag sig, så man kan fokusere 100% på næste skridt, og det har jeg lige skullet lære, fortæller Milan Rytter, som til gengæld har ambitionerne for weekenden helt i top:

- Det skulle gerne ende med en sejr eller to i denne weekend. Jeg ved at farten er der, så det handler om at holde hovedet koldt og køre med hovedet. Hele Touringcar Academy-teamet skal nok sørge for at holde bilen i topform, så resten er op til mig, siger Milan Rytter.

Rytter Motorsport

Kim Gripping


Læs mere om:
  • Milan Rytter
  • Falkenberg
  • 09/07/23 - Falkenberg - DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk