FIA WEC   06/07/23

FIA WEC: Nicklas Nielsen vil tilbage i kampen på Ferraris hjemmebane
World Endurance ChampionshipEfter et udfordrende GT3-løb på Spa-Francorchamps er Nicklas Nielsen tilbage i sin Hypercar, når han sammen med resten af Ferrari-teamet stiller op til femte afdeling af VM-serien på Monza.


(Foto: Ferrari media)

Årets 24-timersløb på Spa-Francorchamps gik ikke som håbet for Nicklas Nielsen og teamkammeraterne fra AF Corse, som først blev ramt af en punktering og dernæst kæmpede med tekniske problemer i deres Ferrari 296 GT3. Holdet endte med at udgå fra det berømte langdistanceløb blot to timer før det ternede flag, men trods skuffelsen kunne Ferrari-teamet forlade fra den belgiske racerbane med nye data, som er værdifulde i videreudviklingen af mærkets nye GT3-racerbil.


(Foto: Ferrari media)

Den kommende weekend skifter Nicklas Nielsen så sin GT3-racer ud med sædet i sin Hypercar, når femte afdeling af 2023-udgaven af FIA World Endurance Championship afvikles på Italiens nationalracerbane, Monza – blandt racerfans kaldet ’Temple Of Speed’, på grund af det hurtige layout, som bindes sammen af flere langsider, der fremkalder svimlende hastigheder.


(Foto: Ferrari media)

– Vi var desværre uheldige på Le Mans, men vores teamkammerater vandt jo løbet, hvilket siger alt om vores Hypercar. Det har været en stærk racerbil lige siden sæsonstarten på Sebring, hvor vi både tog en pole position og sluttede på podiet i bilens første løb. Jeg ser frem til at fortsætte kampen på Monza, hvor det er planen at vende tilbage i top-tre i VM-stillingen. Monza er en unik bane med sin særlige kombination af langsomme sving og hurtige langsider, og så er Monza-løbet jo første og fremmest jo en helt særlig begivenhed, når man kører for Ferrari. Det bliver fantastisk at køre vores 499P for første gang foran alle de nationale fans på hjemmebanen, lyder det fra Nicklas Nielsen.


(Foto: Ferrari media)

Nicklas Nielsen og teamkammeraterne, italienske Antonio Fuoco og spanske Miguel Molina, tager hul på årets femte afdeling af FIA World Endurance Championship med træningssessions fredag den 7. juli, efterfulgt endnu en træningssession samt kvalifikation lørdag den 8. juli. Det seks timer lange VM-løb flages grønt søndag den 9. juli klokken 12.30. Løbet kan følges live på TV 2 PLAY, Eurosport eller via den officielle WEC-app.

FIA WEC 6 Hours of Monza - Tidsplan

Fredag d. 7. juli
11.30 – Practice #1 (90 min)
16.40 – Practice #2 (90 min)

Lørdag d. 8. juli
10.45 – Practice #3 (60 min)
15.30 – Qualifying Hypercar (15 min)

Søndag d. 9. juli
12.30 – RACE (6 hours)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Monza
  • 09/07/23 - Monza - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport