Sebastian Gravlund jagter genrejsning i Eurocup3-mesterskabet på den hollandske Formel 1-bane.
Da tredje afdeling blev kørt for en måned siden, betød tekniske problemer at Sebastian ikke gennemførte et eneste heat.
I weekenden gælder det Zandvoort på Hollands kyst. En bane, Sebastian ikke har kørt på tidligere, men som byder på masser af køretekniske udfordringer. Bilen er køreklar igen, og det danske racertalent glæder sig til at komme i bilen:
- Zandvoort er jo en legendarisk racerbane med helt langsomme sving kombineret med hurtige kurver med hældning, så det bliver en fed udfordring. Det er endnu én af banerne som står højt på min to do-liste, fortæller Sebastian Gravlund, der tror på at de tekniske problemer er fortid:
- Gutterne ved MP Motorsport har gjort alt i deres magt for at komme dem til livs. Det er dygtige folk, så jeg tror på at vi får en fed løbsweekend på teamets egen hjemmebane.
Weekendens to løb på Zandvoort kan ses live på Eurocup3's Youtube-kanal: youtube.com/@eurocup-3
Tidsplan for Eurocup3 på Zandvoort
Lørdag d. 15. juli
10.35 - Free Practice 1
12.25 - Free Practice 2
15.05 - Qualifying 1
Søndag d. 16. juli
09.00 - Race 1
12.55 - Qualifying 2
16.10 - Race 2
Gravlund Motorsport
Læs mere om: Sebastian GravlundZandvoort16/07/23 - Zandvoort - Eurocup-3 |