FIA Formula 2   31/07/23

Stor konsekvens for Frederik Vesti på Spa
Kaskader af vand og armlægning med vejrguderne i forsøget på at kontrollere det uforudsigelige blev Vestis lod på belgiske Spa-Francorchamps.
En weekend, der endte op og ned på meget for såvel F2- som F1 kørere.


(Foto: Prema Racing. Joan Codina)

En af Vestis store udfordrere til årets titel, Iwasa - på 3. pladsen i mesterskabet - blev sendt til tælling i både kvalifikation som søndagens hovedløb. Meget sigende for en weekend, hvor der var store vindere - OG tabere. Vesti blev desværre én af disse.


(Foto: Prema Racing. Joan Codina)

"Vi var hurtige i kvalifikationen. Vi kom ud som de første på banen på slicks - fik sat to hurtige tider min teamkammerat og jeg - inden regnen væltede ned. Mange kørere tabte massivt på ikke at være klar, og komme for sent ud på banen pga en dårlig placering i pitten. Jeg tabte pole med 4/10 dele af et sekund som første mand ude. Oliver Bearman udnyttede fuldt ud slipstream bag mig. Havde jeg ikke "trukket" feltet som første mand ude, havde det givet mig pole, er jeg sikker på."


(Foto: Prema Racing. Joan Codina)

Lørdagens sprintrace blev endnu engang en start i klassisk Vesti stil, der er lig med feltets bedste start. På få omgange havde Vesti taget 5 placeringer, men bilen holdt ikke på løbsdistancen for de to Prema kørere. Vesti sluttede 6er med 3 points til kontoen.

"Jeg fik ændret bilen til forhåbentligt at kunne gå efter sejren søndag. På min ude omgang var det slut. Jeg snurrede rundt, da mit højre forhjul låste på en skinnende glat bane, der hindrede os i at varme dækkene ordentligt op. Jeg laver en kørefejl af dem, der statistisk ikke kommer til at ske igen i min karriere. Så uheldigt var alle omstændigheder omkring min afkørsel. Den var uforudsigelig og fik store konsekvenser for mig. Jeg kørte af samtidigt med Victor Martins. Hans bil kom til start. Min kunne ikke starte, så løbet forsvandt imellem hænderne på mig, inden det overhovedet var kommet i gang."


(Foto: Prema Racing. Joan Codina)

En mega skuffet og irritabel Vesti bruger nu den obligatoriske 3 ugers sommer pause til at styrke sig selv til den afgørende indsats med kun få løb tilbage.

"Kommer jeg tilbage med det jeg kan og ved, jeg har i mig, og leverer mit team på toppen, så er mesterskabet inden for rækkevidde. Jeg har på en ærgerlig baggrund fået en mulighed forærende: at vise jeg kan levere i modgang på et afgørende tidspunkt, hvor presset er størst. Den udfordring tager jeg på mig på en dag, der selvfølgelig slår hårdt."


(Foto: Prema Racing. Joan Codina)

Vesti har siden Monaco indtaget føringen af mesterskabet, men er nu indhentet af den stærkeste rival Théo Pourchaire, som har skabt et forspring på 12 points til Vesti.


(Foto: Prema Racing. Joan Codina)

3 løbs weekender resterer med Zandvoort som den første i slut august.


(Foto: Prema Racing. Joan Codina)

Dorte Riis Madsen


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  • Spa-Francorchamps
  • 30/07/23 - Spa-Francorchamps - FIA Formula 2

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto