FIA WEC   08/09/23

Nicklas Nielsen inden VM-løb på Fuji: Fortsat ambition om sejr
World Endurance ChampionshipDen danske Ferrari-kører har stadig ambition om at sikre en løbssejr i 2023-udgaven af FIA World Endurance Championship, og den kommende weekend får han chancen i sjette afdeling på japanske Fuji.


(Foto: Ferrari Media)

Nicklas Nielsen, Antonio Fuoco og Miguel Molina var tæt på triumf, da de tidligere på sommeren sikrede sig en andenplads i femte afdeling af FIA World Endurance Championship på holdets hjemmebane, Monza. Trekløveret fra Ferraris Hypercar-program har dog stadig en sejr til gode i 2023-mesterskabet, hvor de holder en foreløbig fjerdeplads, men ifølge danskeren kan ambitionen muligvis indfries den kommende weekend i Japan.


(Foto: Ferrari Media)

– Vi har stadig et stort ønske om at sikre mindst én løbssejr i denne sæson, så med to afdelinger tilbage skal det snart være. Og det ville være fedt, hvis det skete i Japan. Fuji deler vandene blandt kørere, men jeg hører til dem, som synes, at det er en fed racerbane. Den passer godt til min kørestil, og jeg har nogle goder minder derfra, blandt andet fra VM-løbet sidste år, hvor jeg tog Pro/Am-sejren i LMP2-klassen sammen med Francois Perrodo og Alessio Rovera. Alle afdelinger af VM-serien er fantastiske, men på Fuji mærker man en helt ekstraordinær kærlighed til motorsport hos de japanske fans, hvilket gør det ekstra fedt, lyder det fra Nicklas Nielsen.


(Foto: Ferrari Media)

Sjette afdeling af 2023-udgaven af FIA World Endurance Championship på Fuji blev skudt i gang med to træningssessions fredag den 8. september og efterfølges af endnu en træningssession samt kvalifikation lørdag den 9. september. Det seks timer lange VM-løb flages grønt søndag den 10. september klokken 11.00 lokal tid – det er klokken 04.00 dansk tid. Løbet kan følges live på TV 2 PLAY, Eurosport eller via den officielle WEC-app.


(Foto: Ferrari Media)


FIA WEC 6 HOURS OF FUJI
TIDSPLAN – FUJI

Fredag d. 8. september

11.00 (04.00) – Practice #1 (90 min)
15.30 (08.30) – Practice #2 (90 min)

Lørdag d. 9. september
10.20 (03.20) – Practice #3 (60 min)
15.30 (08.30) – Qualifying Hypercar (15 min)

Søndag d. 10. september
11.00 (04.00) – RACE (6 hours)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Fuji
  • 10/09/23 - Fuji - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport