Lørdag aften finder årets Legend-højdepunkt sted på Padborg Park
På et og samme tidspunkt bliver det dels årets højdepunkt, dels årets udfordring. Lørdag køres det traditionsrige Night Race på Padborg Park, og det er markant anderledes end alle de andre løb, hvor deltagerne i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen i år skal kæmpe.
Finalen kommer til at foregå i det sønderjyske mørke på racerbanen ved den dansktyske grænse. Klokken 20.50 – mere end en time efter at solen er gået ned i det vestlige hjørne af racerbanen – sendes de mere end 30 racerbiler med de historiske look og de omdrejningsvillige motorer ud for at kæmpe om finalen. Hvor klassens to foregående løb har fundet sted i fuldt dagslys, er det nu racerbilernes lys og de opsatte lysmaster, som skal hjælpe racerkørerne i deres skærm-mod-skærm-kampe.
For første og eneste gang i år er der lys på Legend-bilerne, når årets Night Race køres lørdag på Padborg Park. (Foto: Henning Smed Madsen)
Det plejer ikke at gå stille af for sig i mørket – men det gør det faktisk heller ikke, når deltagerne i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen kører race i dagslys. Og det gør de både fredag og lørdag eftermiddag, hvor de to indledende heats afvikles.
De tre mesterskaber i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen er ved at spidse til. Night Race er årets næstsidste runde af mesterskabet inden finalen i starten af oktober. I Legend-mesterskabet har trioen Michael Søvang Christensen, Grindsted, og Kevin Verner og Joachim Lee Holmstoel, begge Silkeborg, scoret point i alle hidtil kørte tidtagninger og løb, og efter Night Race begynder det store regnskab, hvor de tre dårlige scorer skal fratrækkes.
Den kommende weekend på Padborg Park handler derfor om at forbedre nettoscoren. Michael Søvang Christensen kan gøre det, hvis bare han kommer i top 7 i et af de tre løb eller tidtagningen. For Kevin Verner har de hidtil kørte løb derimod været så gode, at han reelt skal slutte løbene ved Night Race i top 5 for at forøge sin i forvejen høje score.
Barren er sat endnu højere for Lars Bohnensach Ebbesen, Varde, der er på vej mod sin femte titel blandt Masters-kørerne. En sæson, der udelukkende har udløst top 3-placeringer, gør reelt, at vestjyden skal vinde løb for at holde afstand til rivalerne Dan Sørensen, Billund, og Dennis Ladefoged, Hylke, som med topresultater har god mulighed for at hale ind på ham.
Blandt kørerne i den nye division, hvor der udelukkende må anvendes den ældre fircylindrede motor, er der lagt op til en kamp mellem Nils-Bo Riis, Hellum, og Anders Brødsgaard Straarup, Kolding.
Alle tre heats for OK Mobil 1 Legend Car Cuppen ved Night Race kan ikke bare opleve ved Padborg Park fredag og lørdag, mens også på YouTube-kanalen Motorsport Live.
OK Mobil 1 Legend Car Cup
Padborg Park I/S Morten Alstrup Læs mere om: Padborg Park16/09/23 - Padborg Park - Legends Car Cup |